Yogaøvelser
SPONSORERET indhold

Yoga - seks nemme yogaøvelser til mor

Yoga: En fødsel sætter sine spor, men med de rette yogaøvelser kan du strække dig til velvære i hverdagen. Her får du seks nemme yogaøvelser.

Af:: Trine Hedegaard
27. mar. 2012 | Børn | Vores Børn

Du har ikke sovet meget i nat, det værker lidt i hovedet, og du er langt fra tilbage i samme form som før graviditeten.

I virkeligheden er det, du har mest lyst til, nu hvor baby endelig sover, at smide dig, så lang du er, på sofaen. Dødtræt er du.

Men prøv, om du kan hive dig selv op ved hårrødderne og komme i gang med et simpelt yogaprogram. Det vil med garanti give dig fornyet overskud i dagligdagen. Her får du yogaøvelser, der genopbygger styrken i mave, bækken og ryg, og som hjælper dig til at finde ro som kompensation for manglende søvn. Med få enkle øvelser kan du nå ret langt.

LÆS OGSÅ: Gravidyoga – seks nemme øvelser

Alt, hvad du skal bruge, er et skridsikkert underlag, en pude at sidde på og noget behageligt, løstsiddende tøj. Yogaøvelserne er velegnede tidligst seks uger efter en almindelig vaginal fødsel og otte til 12 uger, hvis du har fået kejsersnit.

Desuden er det vigtigt, at du får grønt lys fra lægen, inden du går i gang. Start stille og roligt, lyt til din krop, og tag de pauser, du har brug for. Lad dine yogastunder være små øjeblikke. Ud over at styrke kroppen, er det også sundt at vende fokus indad og mærke dig selv. Også selv om det måske nogle dage kun bliver til få minutter ad gangen.

Vær indstillet på at være fleksibel og på, at du måske kommer til at gå til og fra yogamåtten et par gange, hvis baby behøver dig.

LÆS OGSÅ: Lav yoga med dit barn

LÆS OGSÅ: Yoga i børnehøjde