Sådan friede radiovært og blogger Cathrine Nissens kæreste

Sådan friede han: Cathrine Nissen & Adam Brødsgaard

Hvem friede?
Det gjorde min kæreste – denne gang. Jeg friede selv et par år forinden og fik et nej. Min kæreste er gammeldags på det punkt. Dengang var det med jag i hjertet, men hvor er jeg glad for, at jeg selv fik oplevelsen. Det er det bedste i hele verden at blive friet til.

Hvor var I?
Vi var på et månedlangt roadtrip i USA. Vi har været sammen i 9,5 år, og hånden på hjertet: Der har været en del rejser, hvor jeg har troet, det ville ske. På første feriedag i L.A. blev et vennepar, som også var i byen på det tidspunkt, forlovet. Vi hang ud med dem samme aften, og allerede der skød jeg det ud af hovedet. Jeg tænkte, at min kæreste ville have det for sig selv. Derfor kom det også som en kæmpe overraskelse, da han friede to uger efter.

LÆS OGSÅ: Sofia Mannings romantiske bryllup

Hvordan var omstændighederne?
Vi havde vandret i otte-ti timer i Yosemite National Park. På vej hjem købte vi nogle virkelig gode bøffer i et lille supermarked midt i parken, lidt salat og nogle ciderøl. Vi boede i den sejeste camper uden for Yosemite, lige ned til en sø. Den havde sin egen patio med lyskæder og læ. Vi havde fleecetrøjer og joggingbukser på og uglet hår, og så sad vi der og skålede i cider i diffust lyskædelys spædet til med lommelygten på en iPhone.

Det var her, med udsigt til en sø i Yosemite i USA, at Adam friede til Cathrine.

Hvad var ordene?
Vi var næsten færdige med at spise, og så hoppede min kæreste ind for at skifte til lange bukser. Da han kom tilbage, sagde han: "Jeg har en lille gave til dig". Så lagde han æsken foran mig på bordet. Jeg tror, jeg fik sagt: "Aij!". Og så holdt jeg mig for øjnene, dels fordi det bål, vi havde tændt for at kunne lave s'mores, ­osede og gjorde ondt, men også fordi jeg blev så overrasket. Han fortalte, hvor glad han var for vores liv sammen – alle de rejser vi har ­været på, alle vores minder, og at han virkelig troede på os. Og så ­sagde han, jeg skulle åbne æsken. Det gjorde jeg, og i al mørket ­strålede den smukkeste brillantring. Jeg havde virkelig ikke set det ­komme. Slet ikke dér i mørket. Jeg fik vist spurgt, om han egentlig ikke skulle på knæ, og det sagde han, han havde glemt. Men han gjorde det; spurgte om jeg ville gifte mig med ham, og jeg sagde JA! Og så kom ringen på, og vi krammede længe. Jeg fik tårer i øjnene og kunne ikke spise mere. Jeg havde lyst at tage øjeblikket og pakke det ned i den lille æske, så jeg altid kunne huske det.

LÆS OGSÅ: Da gadens konge fik sin hjemløse prinsesse

Hvad tænkte du i situationen?
Jeg tror, jeg har drømt om det øjeblik så længe, og som så ­mange andre, set en milliard romantiske komedier. Jeg havde lyst til at stoppe tiden og skrive det hele ned: Hvad sagde han, hvad sagde jeg, hvordan lugtede der, hvordan føltes luften... Bagefter satte vi os ved bålet, og jeg fik hele historien om frieriet, hvordan han havde gået med tanken længe, om ringen, han havde fået lavet i London og været ovre og hente en hverdag, hvor jeg ­troede, han skulle på konference. Han havde gjort sig så umage og var så stolt. "Det er den bedste og reneste sten, jeg kunne få", forklarede han. Den omtanke og kærlighed. Den siger det hele.

Jubii, vi skal giftes...

Hvad tænkte du dagen efter?
Jeg vågnede i camperen og prikkede min kæreste på skulderen og sagde "tænk, at det er os to. Sådan rigtigt". Vi aftalte, at vi ikke ­ville ringe hjem og sige det til nogen. Vores amerikanske vært på campingpladsen fik det dog at vide, da vi strålede, og så fik vi det varmeste og mest ærkeamerikanske "congratulations" og et stort kram. Det var alligevel lidt fedt. Så var vi tre i hele verden, der vidste det.

Hvordan ændrede jeres forhold sig efter frieriet?
Følelsesmæssigt har tingene ændret sig. Især da vi i april måtte sige farvel til min kærestes far. Da voksede et ansvar frem i mig, ­sådan en ansvarsfølelse over for min kæreste – at jeg skal være hans soldat fra nu af og resten af livet. At det er mig, der skal bære hans sorg, når han ikke selv kan. Det er en følelse af forpligtelse til et andet menneske, som, jeg synes, er meget smuk.

Hvorfor vil du gerne giftes?
Jeg synes rammen, og den aftale, vi indgår, er virkelig sej. At give det dyrebareste vi har, vores tid på jorden, til et andet menneske og sige "det deler jeg med dig", føles stærkt. Beslutsomt.

LÆS OGSÅ: Guide: Find din drømmekjole i New York

LÆS OGSÅ: Casper og Jenny blev gift på en bakketop i Central Park

LÆS OGSÅ: På jagt efter drømmekjolen i New York