Hvad er immunforsvaret , og hvordan styrker man det?
Find svar op alt, du har brug for at vide lige her.
Det er kroppens vagtværn – kort og godt. Et sikkerhedssystem af specielle organer, vævstyper, proteiner og celler, der har til opgave at beskytte vores kroppe mod infektioner på grund af virus, bakterier, svampe og parasitter. Helt konkret består det generelle immunforsvar af en bestemt slags hvide blodlegemer, kendt som neutrofile granulocytter og dendritceller.
Det er den hær af beskyttelsesmekanismer, uvelkomne mikroorganismer møder, hvis de er kommet forbi vores umiddelbare barrierer i form af huden, slimhinderne, mavesyren og enzymholdige kropsvæsker som tårer og spyt. Immunforsvarets proteiner flyder i vores blodbaner, og kommer mikroorganismer forbi kroppens første barrierer, er det en af proteinernes opgave at advare resten af kroppen om fremmedlegemerne. Derfra reagerer dets celler normalvis hurtigt ved at æde de fremmede mikroorganismer, der har fundet vej ind i kroppen, og dermed nedkæmper de infektion og sørger for, at vi ikke bliver syge. Immunsystemet udspringer af lymfesystemet, men en stor del sidder også i vores tarmsystem.
Ved du, om du har et godt og effektivt immunforsvar? En af de nemmeste og mest umiddelbare måder at finde svaret på det spørgsmål er at se på, hvor tit du er syg. Er det sjældent, du er skidt med virussygdomme, infektioner, svampeinfektioner og des lige? Så er det formentligt ret godt. Er det til gengæld problemer, du ofte er plaget af, kan det være et tegn på at det er svækket, nedsat eller decideret dårligt. Men med mindre, du lider af en sygdom, kan du heldigvis gøre meget selv for at styrke et ellers nedsat system.
Det kan måles ved hjælp af en blodprøve, hvor man blandt andet kigger efter de hvide blodlegemer kaldet leukocytter. De har nemlig betydning for immunforsvaret og findes i forskellige undertyper. De såkaldt neutrofile er vigtige for kroppens bekæmpelse af bakterielle infektioner. Hvis blodprøven viser, at tallet er lavt, er det et tegn på nedsat immunforsvar, og at kroppens forsvar mod infektioner altså er svækket.
Overordnet set kan man styrke det ved at følge simple, almindelige sunde råd som at undgå stress, få tilstrækkeligt med søvn, sund kost og ved at grine. Undersøgelser viser, at stresshormonet kortisol undertrykker immunforsvaret midlertidigt og hæmmer det i at beskytte kroppen optimalt. Til gengæld er den rette mængde søvn rigtig godt for kroppens forsvar. Det er nemlig under søvnen, at systemet helt bogstaveligt samler styrke og fornyer sine celler.
Samtidig har sund, vitaminholdig kost en stor betydning for immunforsvarets tilstand. Kosten er simpelthen med til at opbygge det, og den bedste slags er den, der er grov, varieret, fyldt med gode vitaminer. Den dårlige slags er til gengæld sukker og forarbejdede fødevarer, som ikke er gode byggesten. Læs mere om at spise dig til et godt immunforsvar her.
Ud over at undgå stress, få sin søvn og sørge for at spise varieret, hjemmelavet, sund mad, så er D-vitamin også vigtigt for at booste et sundt og stærkt immunsystem. Faktisk er D-vitamin helt afgørende for et velfungerende immunsystem – og den gode nyhed er, at du nemt kan spise dig til det. Derudover er det også en god investering at holde sit mave- og tarmsystem sundt.
En stor del menes nemlig at sidde i mave-tarmsystemet. Maven kan med andre ord ikke bare give maveonde, men mange andre følgeskavanker. Et sundt tarmsystem opnås ved at spise varieret, grønt, groft og hjemmelavet, og ved at sørge for at få mælkesyrebakterier – alt sammen via kosten og eventuelt suppleret med kosttilskud.
Der er mange fødevarer, som er kendt for at have superkræfter. Citrusfrugter, og særligt citroner, er en af de fødevarer, som varmer og booster immunforsvaret og samtidig udrenser din krop. Citroner er nemlig smækfyldt med vitaminer og antioxidanter, og ud over at styrke immunforsvaret, har studier også vist, at den sure frugt har antiaging-egenskaber. Af andre boostende fødevarer er der æg, avokado, nødder og frø, bladgrønt, mælk, kalkunkød og asparges. Men også mørk chokolade, kål, løg, yoghurt, svampe og peberfrugt kan virke antiinflammatorisk og være med til at booste.
Et stærkt immunforsvar er godt at have gennem hele livet, men særligt, når en kvinde er gravid, er det vigtigt at huske at få sine vitaminer gennem sund kost og kosttilskud. Barnet skal nok tage, hvad det har brug for, så glemmer den vordende mor sine vitaminer, går det allermest ud over hende selv og kan have en negativ effekt på immunforsvaret som konsekvens.
Desuden oplever mange gravide tendens til træg mave dels grundet ændrede kost- og motionsvaner, men også på grund af det anbefalede jerntilskud, som for nogle kvinder kan give forskellige grader af forstoppelse. Dette kan imidlertid forebygges med fiberrig, sund kost, mælkesyrebakterier, motion og rigeligt væskeindtag
Selvom immunforsvarets opgave er at angribe fremmede celler, så er kvindekroppen så smart indrettet, at livmoderen er en slags neutral zone. Selvom baby indeholder antigener fra faren, så angriber morens immunforsvar ikke barnet. I stedet sørger moderkagen for at opretholde en barriere mellem mor og barn og samtidig at tilføre barnet mors antistoffer, som giver barnet morens værn mod sygdomme og infektioner det første halve år efter, baby er født.
Det kan dog volde problemer, hvis mor er rhesus negativ af blodtype, og baby er rhesus positiv. Alle gravide kvinder screenes dog i Danmark, og der tages sikkerhedsforanstaltninger, hvis det viser sig at være tilfældet, så mors immunforsvar ikke angriber barnet.
Kilder: Sundhed.dk, Cancer.dk, Myelomatose.dk, Immunforsvar.dk, Kost.dk, Sundhedsguiden.dk