Iværksætteri - alt om at starte fra bunden

Det kræver mod, sved og tårer at springe ud som iværksætter.

Her på siden kan du både læse, hvordan man bedst starter ud som iværksætter, hvorfor det er vigtigt at netværke, og desuden få masser af inspiration fra en lang række seje iværksættere, der gavmildt deler ud af deres op- og nedture i iværksætteri.

God fornøjelse!

Læs mere

Er Danmark et godt sted at være iværksætter?

Som grøn iværksætter er det rart at vide, hvad man skal være opmærksom på af fælder såvel som muligheder. I denne artikel kan du læse, hvilke udfordringer man typisk møder som iværksætter i Danmark, og hvad der er nødvendigt at huske, hvis man vil have succes som iværksætter.

At få den rigtige hjælp og vejledning fra folk, der ved mere end dig, er helt afgørende, lyder ét af rådene, og så er det en god idé, at man researcher sit felt ekstremt grundigt, inden man kaster sig ud i noget.  

Løvens Hule – masser af gode råd og inspiration

Hvis du er interesseret i iværksætteri, har du helt sikkert set Løvens Hule på DR. Her følger vi en række seje iværksættere og investorer, der skal vurdere, om de vil lægge penge i de projekter, som nye håbefulde iværksættere præsenterer for dem.

Jesper Buch er en af de populære ”løver”, der står bag de succesfulde onlinevirksomheder Just Eat og Miinto. ALT for damerne talte med den succesfulde iværksætter i 2018, hvor han blandt andet fortalte om livet som sammenbragt familie og en ny kærlighed.

På ALT.dk kan du også læse interviewet med Christian Stadil, der også er investor i Løvens Hule, og som blandt andet opkøbte Hummel i 1999 og gjorde det hipt. I dette interview fra 2016, fortæller han om kærlighed og forretning sammen med sin kone, Alice Brunsø.

Tips og tricks: Sådan bliver du iværksætter

Ilse Jacobsen har også været med som investor i Løvens Hule, hvor hun har investeret i en række forskellige forretninger. I denne artikel giver hun råd til, hvad man skal være særligt opmærksom på som iværksætter og fremhæver blandt andet passion for projektet og et gennemtænkt budget.

Der er også mange råd at hente i denne artikel, hvor Jesper Buch og Tommy Ahlers blandt andet fremhæver, at det som iværksætter er vigtigt at undersøge markedet grundigt, før man kaster sig ud i noget, og at man skal finde sig et stærkt team, der har de nødvendige kompetencer for at kunne komme i mål.

Iværksættere fortæller om stress og succes

Her på ALT.dk kan du læse mange interviews om forskellige inspirerende iværksættere, der har noget på hjerte. Læs fx interviewet med Johan Bülow og hans søster Emma Bülow, der fortæller ærligt om, hvor ualmindeligt hårdt det ofte er at være iværksætter, og hvad det har kostet at få succes i så ung en alder.

- Jeg har sgu mistet venner undervejs. Dels fordi jeg har arbejdet meget, men også fordi succesen er blevet for stor til, at de har kunnet rumme det. Jeg har ellers været meget afslappet omkring det, men hvis jeg i forvejen ikke har været der nok for dem, hvilket jeg helt sikkert ikke har, så tror jeg, at det er en blanding af, at de ikke helt kan rumme, at jeg i en meget ung alder fik mit eget hus på Frederiksberg og kørte i en lækker bil, blandet med skuffelsen over, at jeg ikke kom til deres fødselsdage. Det føltes meget voldsomt, når gamle venner kom hjem til mig, og jeg i deres øjne kunne se, at de ikke kunne håndtere det. Jeg har måttet gøre mine ofringer, siger Johan Bülow blandt andet i interviewet.

Kvindelige iværksættere

Du kan også læse om en række seje kvindelige iværksættere her på ALT.dk. Det gælder blandt andet is-pigerne Christina og Regitze, der står bag, der står bag soyaismærket Chriis, eller de to iværksættere Veronica D’Souza og Louise Van Hauen, der står bag tøjmærket Carcel, der bliver syet af kvindelige fanger i Peru.

Vi har også talt med iværksætterne bag Dare to Eat, der producerer insektsnacks, om deres rejse fra idé til virkelighed.  

- Der har selvfølgelig været mange, der har været super skeptiske, men så har vi overtalt dem til at smage, og så siger de: ”Gud, det smager jo egentlig meget godt”, og så køber de to pakker med hjem. Det er vildt sjovt, at det kan ske så hurtigt. Så kan man pludselig godt forstå, at sushi for eksempel er blevet til noget inden for 5-10 år. Derfor ser vi det egentlig ikke som barrierer, men mere om et spørgsmål om tilvænning og et spørgsmål om at tilbyde noget, som rent faktisk er lækkert, lyder det fra iværksætteren Jessica i artiklen.