Job – inspiration til jobsøgning, karriereskift og arbejdsglæde

Her på siden finder du indhold om ethvert tænkeligt aspekt af dit arbejdsliv. Vi har samlet de bedste artikler om jobsøgning, karriereskift, tips til mere arbejdsglæde, at være nyuddannet, stress, hvordan du finder dit drømmejob og meget andet.

mere om Job
Henter...

Søger du nyt job, føler du, at du bruger al din tid på at surfe rundt på jobnet, jobindex og jobzonen, og er du træt af at aflægge fast besøg i dit lokale jobcenter i jagten på ledige job, finder du forhåbentligt ny inspiration i vores artikler. Om det så er et studiejob, et vikarjob, et deltidsjob eller et fuldtidsjob, du er på jagt efter. Du vil bl.a. finde svar på:

Hvordan laver man et CV?

Arbejdsgiverne læser dit CV, før de læser din ansøgning. Så hvis dit CV ikke fortæller "den rigtige historie" om dig i forhold til det job, du søger, kommer du ikke i betragtning, og din ansøgning bliver ikke læst, fortæller karriererådgiver Anne Marie Valentin. Hun har lavet en tjekliste til dit CV, hvor du kan finde flere gode tips.  

Hvordan skriver man en jobansøgning?

Der er mange ansøgere og knapt så mange ledige job, så det er vigtigt, at din jobansøgning gør sig bemærket, så lige præcis du bliver kaldt til jobsamtale. Når du søger job, kan det være en gode idé at ringe til din måske kommende arbejdsplads og stille et par spørgsmål, inden du skriver din ansøgning, så du bedre kan tune dig ind på, hvad det er, de søger. Vi har fundet fem spørgsmål, der er gode at stille.  

Desuden er der nogle ting, der er særligt gode at skrive i en jobansøgning: F.eks. hvad dine værdier er, hvad du brænder for og, hvad dine kompetencer er. Ligeledes er der nogle ord, du ikke skal bruge i din ansøgning: F.eks. at du er perfektionistisk, kreativ og ansvarlig. Læs her, hvorfor du skal holde dig fra at skrive sådan i din jobansøgning.

Hvordan bliver jeg glad for mit job?

Når du først har fundet et nyt job – eller hvis du beholder dit gamle – hvordan finder du så arbejdsglæden?

Et par af rådene lyder:

  1. Sig fra. Det er vigtigt, at du ikke påtager dig for mange arbejdsopgaver i forhold til dine ressourcer.
  2. Lær at tage det vigtigste først. Prioriter og skab balance mellem arbejde og fritid.
  3. Få flere succesoplevelser. Meld ind på de arbejdsopgaver, du godt kan lide og er god til.
  4. Husk at fejre succeserne. Hold fokus på det positive. Hvis et pludseligt problem skulle opstå, kan du dvæle ved det, der gik godt.
  5. Husk at give glæde til andre og sig godmorgen, når du kommer på arbejde. Vi bliver gladere af at give end af at modtage. Find flere gode råd i vores artikeldatabase.

Hvordan finder jeg mit drømmejob?

Vi har samlet en bunke af interviews med kvinder, der har turdet skifte spor og har fundet sig selv og deres drømmejob, lige som vi også har flere guides med konkrete råd. Nogle af dem lyder:

  1. Test drømmen. Hvis du drømmer om at blive kok, kan det være, at dine fantasier blegner efter et par aftener i virkelighedens restaurantkøkken med stress og opvask.
  2. Tag et lille skridt ad gangen i stedet for et stort spring. Måske kan du arbejde, mens du videreuddanner dig eller på andre måder nærme dig målet uden at ændre hele din livssituation.
  3. Bliv inspireret af andres karriereveje. Betragt LinkedIn som en stor database. Du kan klikke dig ind på folks profil og se, hvordan de har brugt deres uddannelser og job til at gøre nye karrierespring.

På ALT.dk finder du artikler fra ALT for damerne, Eurowoman, FIT Living, Hendes Verden og Hjemmet.