Måske hører du til de kvinder, som drømmer om den naturlige, vaginale fødsel. Måske ser du frem til samme med gru og overvejer, om et planlagt kejsersnit mere er dig.
Uanset hvem du er, så er det altid godt at have sat sig ind i fødslen og være forberedt på både, hvad du ønsker, der skal ske, og hvad der kan ske - og kejsersnit er en del af pensum. Læs op på det her.
Det er, når et barn kommer til verden ved operation, hvor morens mave skæres op, og barnet kommer ud denne vej.
I 2017 fødte i alt 12.058 kvinder ved kejsersnit i Danmark, mens der i alt var 61.235 fødsler. Omtrent 45 procent var planlagt og foregik enten planmæssigt, eller under spontan fødsel, men hvor kejsersnit allerede var planlagt. Knap hver femte fødsel i 2017 foregik ved kejsersnit.
Cirka 10 procent foretaget i 2017 var akutte. Enten fra start eller blev det under forsøg på vaginal fødsel.
Ja, men der skal ligge en god begrundelse og grundige overvejelser bag – det ér jo trods alt en operation. Det uddeles ikke rundhåndet, men ønsker bliver taget alvorligt.
Start med at tale med din jordemoder om mulighederne. Her vil du typisk blive tilbudt nogle samtaler til at tale ønsket igennem, og hun vil hjælpe med nuancering, så du kan træffe et informeret valg.
Der kan være mange grunde til at ønske kejsersnit. For nogle kvinder handler ønsket om en dårlig oplevelse eller regulære traumer fra tidligere fødsel, for andre en frygt for at føde og for andre igen handler det om særlige kropslige eller medicinske forhold. Nogle fødesteder har informationsmøder om planlagte kejsersnit, andre tager det fra samtale til samtale.
Får man grønt lys til et planlagt kejsersnit, fastsættes en dato nogle uger forud for termin, hvor man møder fastende op på sit fødested og afventer at føde sit barn. Der vil ofte være ventetid, da de akutte selvfølgelig kommer før de planlagte, og det anbefales, at man tager læsestof eller underholdning med.
Når det bliver tid, bliver man gjort klar til operationen og lagt i fuld narkose. Man får også indlagt et kateter, så man kan lade vandet. Dernæst vasker og desinficerer en operationssygeplejerske maven, og kort efter vil operationslægen lægge et snit lige over kønsbehåringen, og få minutter efter vil barnet være ude.
Opstår der akutte komplikationer under graviditeten eller under fødslen, kan det føre til akut kejsersnit. Der kan være mange forskellige årsager, men fælles for dem er, at barnet har brug for at komme til verden lige nu, og løsningen vurderes som sikrest for mor og barn.
De mest almindelige årsager til akut kejsersnit er, at fødslen går i stå, eller at baby viser tegn på iltmangel. Af andre årsager kan nævnes svangerskabsforgiftning, eller hvis baby pludselig gør tegn på at have det skidt inde i maven. Fra det bliver besluttet på hospitalet, at akut kejsersnit er vejen frem, går der ikke mere end 15 minutter, før barnet er født.
Læs kvinders fødselsberetninger efter akut kejsersnit.
Umiddelbart efter dit barn er blevet forløst, kommer det så vidt muligt direkte op på brystet af dig, ligesom ved en vaginal fødsel. Hud mod hud er et stort fokus – også ved kejsersnit. Hvis det er nødvendigt, bliver barnets luftveje suget for fostervand. Er der opstået komplikationer, så mor har brug for yderligere operation, overlades baby til far, også hud mod hud, mens moren opereres.
Hvis ikke foregår det hele i fred og fordragelighed, at barnet bliver tjekket igennem, målt og vejet, ofte mens moren bliver syet. Faren er tit mere på banen i den første tid efter er kejsersnit, fordi moren er nyopereret, ikke kan komme på benene med det samme, ikke må løfte så meget, vil være groggy og formentligt har ondt efter operationen.
Nogle ser det som en fordel, at man ved planlagt kejsersnit undgår smerter fra veerne og selve fødslen, men man skal huske, at man også vil have ondt i sår og ar efterfølgende, ligesom der kan opstå komplikationer i helingen. Man skal også være opmærksom på, at man får ar på livmoderen, og det kan give komplikationer ved senere fødsler, hvor arret kan springe. Det sker dog kun for 1 ud af 200.
En anden ulempe er, at flere nyfødte oplever vejrtrækningsproblemer umiddelbart efter fødslen, end babyer født ved vaginal fødsel. Når barnet fødes naturligt, får det desuden en dosis af moderens bakterier, som er vigtigt for, at barnet kan skabe sin egen bakterieflora og eget immunforsvar. Det sker ikke ved kejsersnit, og der menes derfor at være en øget risiko for blandt andet astma, allergi, glutenintolerance og diabetes 1.
Mælkeproduktionen og alle de hormonelle processer i morens krop går i gang på samme måde uanset, om barnet forløses med kejsersnit vaginalt. Den helt store fordel ved kejsersnit er selvfølgelig, at de kan ske meget hurtigt, hvis der er brug for det, og at de kort og godt redder liv.
Læs mere om fordele og ulemper.
Danske læger er dygtige og erfarne udi kejsersnit, men ved alle operationer og narkoser er der en potentiel fare for at noget går galt. Det er ikke som sådan farligt, men der er risiko for komplikationer for både mor og barn. Desuden er en kvinde, der føder ved kejsersnit, typisk længere tid om at hele og har statistisk set flere dage på hospitalet, end kvinder, der føder vaginalt.
Der lægges et lille, vandret snit lige over kønsbehåringen i det, man tit kalder for bikinilinjen. Der skæres igennem syv forskellige lag i bugvæggen startende med huden. Efterfølgende har man et ar på 12-15 cm, men arret er som regel diskret på trods af sin størrelse. Derudover skal livmoderen og maven trække sig sammen ligesom ved enhver anden fødsel.
Den akutte helingsfase efter operationen er fire til fem uger, og i den tid skal man holde sig i ro og passe godt på sig selv. Hvornår man kan bære på større søskende, gå på indkøb eller cykle en tur vil være individuelt, men ikke de første par uger. Mange kvinder spekulerer i, om det gør ondt at få et kejsersnit, eller hvor ondt, det gør. Det gør naturligvis ondt, da det er et stort indgreb. Hvor ondt, det gør, og hvor længe, er forskelligt fra kvinde til kvinde.
Kilder: Sunhedsdatastyrelsen.dk, Hvidovrehospital.dk, Sundhed.dk, Jordemoderforeningen.dk, Babyinstituttet.dk, Kejserinderne.dk