Kolesterol: Hvad betyder forhøjet kolesterol?

Kolesterol – Bliv klogere på kolesterol og kolesteroltal

Fedtstoffet kolesterol indgår i alle kroppens celler og er nødvendigt for mange af kroppens vigtige funktioner. Kroppen kan selv danne kolesterol, men en stor del kommer også gennem kosten. Kolesterol føres rundt i kroppen i forskellige former, og hvis der er for meget i blodet, kan det føre til åreforsnævring og blodpropper. 

Læs mere

Hvad gør kolesterol for kroppen?

Kroppen er afhængig af kolesterol for at kunne fungere ordentlig. Kolesterol er blandt andet med til dannelsen af vores cellers membraner, kønshormoner, D-vitamin og galdesyrer. Derfor kan vi ikke undvære kolesterol, men vi må heller ikke få for meget. På samme måde må balancen mellem de to typer af kolesterol heller ikke blive forstyrret. Vores krop kan selv producere kolesterol, og vi får det gennem maden. Jo federe mad, vi spiser, jo mere kolesterol udsender leveren ud i blodet, og det kan starte en dårlig udvikling.

Det kan fortælles helt firkantet: Du risikerer dit liv, hvis du ikke får bragt dit forhøjede kolesteroltal
ned på et normalt niveau. Blodpropper, hjerneblødninger, hjerteslag og åreforkalkning kan være konsekvensen.
Kolesterol er et fedtstof, der bliver dannet i din lever. Kolesterolen føres så rundt i kroppen sammen med blodet. Men du kan som regel ikke mærke det. Forhøjet kolesteroltal giver nemlig ikke nogen symptomer, før det er for sent. 

Overset kolesterol

Der findes flere former for kolesterol. Den mest almindelige type kaldes LDL (Det lede kolesterol). Et højt indhold af LDL-kolesterol i blodet kan være arveligt, men synderen kan også være usund livsstil. Det kan være fordi, at du ryger, spiser for fedt, er overvægtig, ikke motionerer, har for højt blodtryk eller lider af sukkersyge.
De senere år har der været stor opmærksomhed på det farlige, forhøjede kolesteroltal, men nu slår læger alarm over det oversete kolesterol, som kaldes triglycerid. Det er blodfedt, som har vist sig at være endnu farligere for vores helbred end andre typer kolesterol.

De forskellige typer af kolesterol er:

Det gode kolesterol 

HDL-kolesterol er det gode og gavnlige, som fjerner det farlige kolesterol fra kroppens celler og transporterer det videre til leveren. Her bliver det så skilt ud. Et højt HDL-kolesteroltal er altså godt.

Det lede kolesterol 

LDL-kolesterol er det, der kan give fedtaflejring i blodkarrene. Det aflejres først i dine celler sammen med en masse LDL-partikler. Det giver åreforfedtning og senere åreforkalkning. Det kan forsnævre
blodkarrene og vil forhindre, at det organ, som bliver forsynet af blodkarret, ikke får nok ilt til at virke normalt. Derfor kaldes LDL-kolesterol også for det lede kolesterol. Kolesteroltallet skal helst være under 5,0 mmol/l. Du kan få det målt med en blodprøve hos lægen.

Det onde kolesterol

Triglycerid er et fedtstof, der findes i kroppen og fungerer som energireserver. Det sidder især i vores deller og som fedt omkring tarmene. Triglycerid kaldes også det onde kolesterol. Det er nemlig endnu farligere, fordi det sætter sig fast inde i pulsårevæggene. Men kroppen kan, i modsætning til andre
typer kolesterol, godt nedbryde triglycerid. Det opstår primært på grund af mængden af fedt,  kulhydrater og alkohol, som du indtager. Hvis du er fysisk inaktiv eller andre i din familie har
triglycerid-kolesterol, bør du også være meget opmærksom. Der er ingen symptomer, der kan afsløre forhøjet triglycerid. Få tjekket dit triglycerid-tal med en blodprøve hos lægen. Generelt må dit triglyceridtal ikke være over 2-2,2 mmol/l. 

Kilder: Børge Nordestgaard, kolesterolforsker og ”Fjern det farlige blodfedt”

Mættet og umættet fedt – hvad er hvad?

Det mættede fedt i maden øger kolesterol i blodet, mens det umættede nedsætter det. Det mættede fedt findes blandt andet i kød, smør, stegemargarine, pålæg, palmeolie og kokosfedt. Hjerteforeningens huskeregel er, at det sunde, umættede fedt er flydende i køleskabet, og det usunde mættede fedt er hårdt i køleskabet.

Her på siden, kan du læs mere om, hvilke fødevarer der sænker dit kolesteroltal, og hvilke der får det til at stige. Få også svar på, hvor mange æg du må spise om dagen.

Det er muligt at få oplyst sit kolesteroltal, som kan påvise, hvor meget sundt (HDL) og usundt (LDL) kolesterol, du har i dit blod – og om indholdet af HDL og LDL findes i en sund balance. Læs hvordan du finder dit kolesteroltal, og hvorfor tallet er vigtigt at kende.

Værd at vide om åreforkalkning …

• Åreforkalkning er en betegnelse for en ophobning af fedtstoffer (kolesterol), bindevæv og kalk i blodkarrenes vægge, som derfor bliver stive og fortykkede

• Åreforkalkning medfører en lav blodgennemstrømning og en nedsat forsyning af iltet blod til for eksempel hjerne, hjertet og ben – samt øget risiko for blodpropper

• Åreforkalkning er den hyppigste karsygdom i den vestlige verden

• Hyppigheden øges med alderen, således at de fleste personer over 60 år i større eller mindre grad vil få åreforkalkning

Hvad med behandling af for højt kolesterol?

Hvis du i forvejen lider af sukkersyge eller har fået åreforkalkning skal du altid have medicinsk behandling for forhøjet kolesterol. I andre tilfælde, hvor ændringer i livsstilen ikke er nok, kan der også
være behov for behandling med medicin. Der findes forskellige midler, som kan sænke kolesteroltallet. Den mest brugte kolesterolmedicin er Simvastatin og andre typer præparater, der indeholder
statiner. Men det er vigtigt at vide, at almindelig kolesterolmedicin ikke er specielt effektivt mod for meget triglycerid i blodet. Men nikotinsyre, som er et B-vitamin, kan nedsætte triglyceridet, og det har den positive sidegevinst, at det samtidigt også får has på LDL-kolesterol og desuden giver dig mere af det gode HDL-kolesterol.

Kilder: Herlev/lder: Østerbro-undersøgelsen, professor og overlæge Børge Nordestgaard,
Hjerteforeningen ”Det farlige blodfedt”

(Kilder: hjerteforeningen.dk, netpatient.dk)

Du kan læse meget mere om krop og sundhed her på alt.dk. Læs blandt andet om stofskifte, hjertet og hormoner. Du kan også læse om, hvordan du undgår stress, og hvad du kan gøre, hvis du allerede er ramt af stress.