De flotteste frisurer, der passer dig og din ansigtsform perfekt

Der er få ting, der kan give en dårligere start på dagen, end at vågne veludhvilet op, gå mod spejlet og møde frisuren, der ellers sad så godt i går, sidde værre end nogensinde før.

Det kan også være, når den nyklippede frisure, der sad helt perfekt hos frisøren, og også gør det på de dage, hvor du ikke skal noget, sidder så dårligt på ugens resterende dage, at du ikke ser andre udveje end en hat, en stram hestehale eller at give op.

Det skal være slut med de dage, og det får du hjælpen til her.

Læs mere

Skal du prøve page, at gro det langt eller få klippet en korthårsfrisurer? Eller er det en ny frisure til din nuværende længde, du er på udkig efter? Så er der nogle tips og tricks du skal have med i dine overvejelser, inden du beslutter dig. Vi har spurgt eksperterne og guider dig til, hvordan du vælger den rigtige frisure til din ansigtsform.

Du finder både de vigtigste tendenser, hårfarver, og længder, og trin-for-trin løsninger til at fra festlige håropsætninger til nemme hverdagsfrisurer. For de fleste kvinder, er håret nemlig noget af det, der lægges allerstørst vægt på.

Hvis du ikke tænker, at en klipning er vejen frem, så kan du prøve dig med en hårfarvning, der vil give din favoritfrisure nyt liv. Det ser nemt ud, når kendte kvinder som Sarah Jessica Parker og Beyoncé lovpriser hjemmefarver i reklamerne, men måske du har forsøgt dig, og ikke helt opnået det samme naturlige farveresultat med større eller mindre held? Det har vi, og netop af den grund, har vi allieret os med de hårfarvningseksperter vi selv stoler på og lytter til, og guider dig til det bedste mulige resultat.

Korthårsfrisurer

Når dilemmaet om, du skal lade de lange lokker falde til fordel for en frisk kort klip, er overstået og du endelig har besluttet dig or, at det skal være nu, så er der lige nogle ting du skal overveje. For udover, at ud groningstiden er relativ lang, og du skal vente 100 år på at håret vokser ud, så er der også tankerne omkring, hvorvidt en korthårsfrisure vil klæde dig, og hvordan dit hår vil reagere på det korte hår.

Heldigvis kan vi guide til dig, om kort hår vil klæde dig.

Hvilke frisurer skal jeg bruge til mellemlangt hår?

Har du ikke kort, men heller ikke langt hår og er lidt i tvivl om, hvordan du gøre lidt ekstra ud af det, så er der også enkle og smukke opsætninger, du nemt kan lave selv. Det dejlige ved din længde hår er nemlig, at du ikke har besværlighederne med de lange længder, og ej heller er begrænset af din korthårsfrisure.

Frisurer til dig med langt hår

Selvom du ser dig selv, som en selvstændig kvinde, der ikke går op i, hvad andre tænker om dig, så er der holdninger til længden på dit hår. I hvert fald, hvis det er så langt, at det næsten har kontakt til din buksekant. Og det begrænser da også dine muligheder. Det lange hår må altså ikke være FOR langt. Så hvilke frisurer passer så, til det lange hår?

Det skal enten være stramt, skinnende og glat eller rodet, samlet og flettet. Men, du har fri pas fri leg, og med en manke som din, så er der muligheder nok, at tage fat i.

Held og lykke!

På alt.dk finder du indhold fra ALT for damerne, Eurowoman, FIT LIVING, Hendes Verden, Hjemmet og Boligliv.