Nogle af dem er gode, andre dårlige og usunde – og så er de for nogle helt og aldeles forbudt. Med forskellige kure og kostprincipper, der forsager kulhydraterne, er der intet at sige til det, hvis du er i tvivl om kulhydraterne er nogle, du bør undgå eller ej.
Få aflivet de kulhydratmyter, du måske også har hørt og læs alt, hvad du skal vide om dem her på ALT.dk, hvor vi har samlet de bedste artikler om de ofte udskældte kulhydrater.
Hvad har gluten, kulhydrater, fedt, sukker og komælk til fælles? De er alle sammen på listen over fødevarer og næringsstoffer, der enten er eller har været i vælten, og som er blevet udnævnt til store sundhedssyndere. Kulhydraterne har måske måtte give førstepladsen til gluten, men ikke desto mindre hersker der stadig uenighed om, hvorvidt kulhydrater – og mange af dem – er direkte usunde eller ej. Der er også flere kure, der helt forsager og tilmed bandlyser kulhydraterne. Er du i tvivl om, hvad du selv skal tænke og tro? Der er flere grunde til, at kulhydraterne er så udskældte, som de er, og nogle af dem kan du læse meget mere om på siden her. Vi hjælper dig med at få styr på, hvad kulhydraterne egentlig er for en størrelse, hvad kroppen bruger dem til og om de er så usunde, som de er blevet gjort til.
Hvad end man spiser mange af dem eller undgår dem, følger LCHF-, palæo- eller en helt tredje kulhydratfattig kur, er det et faktum, at kulhydrater er et næringsstof. Fuldstændig på lige fod med fedt og proteiner. Man skelner imellem tre typer af kulhydrater: Stivelse, sukkerarter og kostfibre. Kulhydrater er vigtige, når vi skal have energi, og netop at fungere som energikilde er kulhydraternes primære formål. Det er da også det næringsstof, der udgør den største energikilde i danskernes kost. Det er nemlig 50 procent af den energi, vi spiser, der kommer fra kulhydrater af den ene eller anden slags. Så hvis du undgår kulhydrater, vil det typisk være energiniveauet, du kan mærke dale. Det anbefales, at du dagligt indtager 45-60 procent af dit samlede energiindtag fra kulhydrater.
Stivelse og sukker er formentlig nogle af de ting, du kommer til at tænke på, når du hører ordet ’kulhydrater’. Det er sandt, at begge dele er kulhydrater – men det er kostfibre også. Kulhydrater er med andre ord mere end bare sukker og stivelse. Der er kulhydrater i alting. I brød, pasta, ris og lignende, men også mælkeprodukter indeholder kulhydrater om end i mindre mængde.
Hvad der også kendetegner de kulhydratholdige madvarer som for eksempel kornprodukter er, at det også er i dem, at kostfibrene findes. Fibrene er helt essentielle for en velfungerende fordøjelse og bidrager ikke mindst til en god mæthedsfornemmelse. Sidstnævnte kan blandt andet medvirke positivt, hvis du prøver at tabe dig. Når du er mæt længere tid ad gangen, kan det betyde, at du ikke overspiser og dermed ikke spiser mere, end du forbrænder.
At kulhydrater er djævlens værk og derfor nogle, du bør forsage for enhver pris, er blot en ud af mange sundheds- og kostmyter, der florerer. Få i øvrigt svaret på, om de myter sande eller falske i vores guide til 10 kostmyter. En af de myter, som du måske er stødt på, er, at kulhydrater feder. Hvorvidt dét er tilfældet, får du svaret på i guiden, der også kommer med et svar på, om det er sandt eller falsk, at gluten giver dig oppustet mave og om kød virkelig er skidt for fordøjelsen.
Du kan også blive på klogere på kulhydraternes sundhedsværdi i artiklen Bliver jeg tyk af brød og pasta? Netop dét spørgsmål er måske et, du af flere gange har stillet dig selv, og i så fald er du ikke den eneste. Læs med, når vi lader ekspertpanelet bestående af klinisk diætist, Anne Louise Knudsen, og professor på Institut for Folkesundhed, Kim Overvad, besvare det og flere andre spørgsmål om kulhydraterne.
Når du spiser mad, der indeholder kulhydrater, får du energi. Det er blandt andet derfor, det er en rigtig god idé at spise kulhydrater, inden du skal træne. Læs mere om, hvilke kulhydrater, dét kunne være, og ikke mindst hvornår inden din træning, det er bedst, du indtager dem i vores guide til at spise dig i form. Tidspunkt, mængde og type af kulhydrater er nemlig ikke helt underordnet.
Når det handler om at tabe sig, er regnskabet egentligt såre simpelt. Spiser du mere, end du forbrænder, tager du på – og tilsvarende taber du dig, hvis du spiser mindre, end du forbrænder. Det er ikke påvist, at kulhydrater som næringsstof er årsag til overvægt. På trods af det er der dog nogle, der måske vil kunne drage sundhedsmæssige fordele af at skære ned på kulhydraterne i kosten. Dét kan der være flere årsager til, men faktum er, at vi alle er forskellige. Der er naturligvis forskel på, hvad der passer bedst til os hver især.
Hvis du er en af dem, der har fundet ud af, at du har det bedst i din krop, når du ikke spiser mange kulhydrater eller måske gerne vil finde ud af, om det gælder dig, er der masser af inspiration af hente. Bliv klogere på, hvordan du kan spise dig sund med få kulhydrater.
Der er heldigvis ingen, der har sagt, at en kost med få kulhydrater behøver at være hverken kedelig eller ensidig. Det er nogle af de opskrifter, vi har på ALT.dk, et godt bevis på. Prøv for eksempel kræfter med retter som de tre herunder:
Fælles for dem er, at de er opskrifter fra kogebogen Low carb – sund og slank med kulhydrater og derfor alle udgør lækre aftensmåltider for dig, der har fokus på at spise færre kulhydrater. Find flere forslag på retter i vores samling af low carb-opskrifter.
Inspiration til et liv med færre kulhydrater kan du også få i form af de efterhånden mange forskellige kure, der har fokus på et lavt indhold af netop kulhydraterne. LCHF og Palæo-kurene er to af dem. Når man lever efter LCHF-principperne, gælder det, at den mad, man spiser, er fattig på kulhydrater, men til gengæld har du et højt indhold af fedt. LCHF står nemlig for ”Low Carb, High Fat”. Helt lavpraktisk betyder det blandt andet, at sukker og kornprodukter er noget, man skal undgå helt. Hvis du tænker, at netop denne kur er noget for dig, kan du her læse mere og finde af ud af alt, du skal vide om LCHF-kuren.
I stil med LCHF-principperne er Palæo, der også går under navnet ”stenalderkost”. Som det også fremgår af navnet, er en af grundtankerne bag disse kostprincipper, at man skal leve så oprindeligt som muligt. Med det forstås, at tilsætningsstoffer såsom sukker skal undgås, ligesom typiske kulhydratkilder som brød, pasta, ris og kartofler, helt udelukkes. Læs mere om Palæo her.
Herunder får du svaret på de helt basale spørgsmål om kulhydrater:
Kulhydrater er, helt lige som proteiner og fedt, et næringsstof. Der findes tre typer af kulhydrater: stivelse, sukkerarter og kostfibre.
Kulhydraternes primære opgave er at give energi til kroppen. Det gælder blandt andet til musklerne.
Den officielle anbefaling går på, at du får 45-60 % af dit samlede energiindtag fra kulhydrater.
Kulhydrater findes i mange fødevarer men nogle af dem, der indeholder flest, er kornprodukter, frugt og grøntsager. I mælkeprodukter er der også et mindre indhold af kulhydrater.