Voldsom hjertebanken, mavepine og hovedpine. Hukommelsessvigt, søvnløshed, øget trang til søde sager og angst. Symptomerne på stress er mange, og de kan være svære at gennemskue, når du selv er ramt.
Du er sikkert klar over, at du har travlt og måske har haft det længe, men bevidstheden om, at det faktisk har udviklet sig til stress, har vi tendens til at skubbe fra os alt for længe. Vi har samlet artikler, som kan hjælpe dig.
35.000 danskere er sygemeldt på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø.
500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet.
430.000 danskere oplever daglige symptomer på stress.
Stress er årsag til 30.000 hospitalsindlæggelser om året, og 1.400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning, som blandt andet er forårsaget af stress.
Tallene fra stressforeningen.dk er dystre, og der er ingen tvivl om, at stress derfor ofte betegnes som den nye folkesygdom. Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser desuden. at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.
I daglig tale bliver stress også ofte brugt som synonym for at have travlt. Men at have travlt i en periode er ikke det samme som at være syg af stress.
Stress kan inddeles i to, nemlig den kortvarige og den langvarige. Den kortvarige er en naturlig reaktion på en given belastning. De mekanismer, der sættes i gang, gør kroppen klar til at præstere optimalt fysisk såvel som psykisk. Kroppen kommer så at sige i alarmberedskab og bliver klar til at flygte eller kæmpe. Tilstanden er med andre ord en slags overlevelsesmekanisme.
Problemet opstår, når du udsættes for en langvarig stressbelastning, som ikke forsvinder. Den langvarige tilstand opstår, når de situationer, der stresser dig, ikke forsvinder, men fortsætter i uger, måneder eller ligefrem år. Hvis kroppen igennem længere tid producerer store mængder adrenalin og kortisol, er den i konstant beredskab. Når du for eksempel ikke har tid eller mulighed for at få slappet af og restitueret, kan det føre til stress og ende med at være skadeligt for dig, især hvis du ikke føler, at du har de nødvendige ressourcer til at løse opgaverne. Længerevarende eller gentagne stressperioder kan med tiden være årsag til depressioner og hjerte-kar-sygdomme.
Stress kan dog også forekomme, selv om du ikke er tynget ned af arbejdsbyrder eller travlhed – du kan sagtens have sygdommen uden at have travlt. Det ses blandt andet hos arbejdsløse eller andre, der står uden for arbejdsmarkedet, at de kan være lige så stressede som folk, der arbejder.
Men hvilken betydning har sygdommen for dit helbred, din vægt, søvn og dit humør? Det kan du læse om i artiklen ”Hvad sker der i kroppen, når du er stresset”
Overvægt, ondt i kæberne eller angst for sygdom. Vi har hver især vores symptomer. Lær dine at kende, så du kan reagere på dem og passe på dig selv
Kroppen giver altid lyd, når travlhed sætter sig som usund stress. Hvis du lytter efter, kan du fange advarselssignalerne i opløbet. Se, hvor de først begynder at blinke fra top til tå i artiklen ”10 tegn på, at din krop er stresset”
Der er god grund til at tage det alvorligt, hvis du mærker stressen komme snigende. Personlig rådgiver Daisy Løvendahl anbefaler dig at stille dig selv disse 8 spørgsmål og få afklaret, om du er stresset
Der er ikke noget at være i tvivl om. Sygdommen påvirker hjertet negativt. Kombinationen mellem de kropslige reaktioner og den dårlige livsstil, som stress kan medføre – flere cigaretter, mindre motion, mere fastfood – øger risikoen for at falde om med en blodprop.
Men din psykiske tilstand i sig selv er også afgørende for, om du er i risikozonen. F.eks. ser stress i forbindelse med arbejdslivet ud til direkte at øge risikoen for hjerte-kar-sygdom.
– Det handler ikke bare om, hvor sundt eller usundt, du lever. Stress er i sig selv med til at gøre dig mere udsat, siger psykolog i Hjerteforeningen, Anne Hvarregaard Mose.
Længerevarende stress er altså hårdt for kroppen, ikke mindst for hjertet. Få tips til, hvordan du selv kan skrue ned i artiklen ”Pas godt på dit hjerte"
For tre år siden gik Mette Helbæk ned med alvorlig stress, men naturen, sund mad, nærvær og et opgør med forventninger blev hendes vej tilbage til sig selv. Læs hendes inspirerende historie i artiklen Mette kom styrket ud af stress: "Min krop husker stadig alt"
Kender du også alt for godt til søvnløse nætter med høj puls, mylder i hjernen og måske endda tårer og tågede katastrofetanker? Det gjorde Karen Pallisgaard. Læs Karen Pallisgaards historie i artiklen: Karen Pallisgaard: "Mit liv var som en taburet, der mistede alle sine ben"
Trine Rønnov blev ramt af stress og ser selv paradokset i, at hun som lægen, der burde vide bedre, heller ikke fik sagt stop i tide. Men heldigvis for os andre har hendes erfaring betydet, at hun nu kombinerer den med lægegerningen. Du kan møde Trine Rønnov i artiklen her