X Factor – alt om deltagerne, dommerne og værterne

Talentshowet X Factor blev sendt på dansk tv første gang i 2008. Konceptet er oprindeligt udviklet af den engelske talentspejder og artistudvikler Simon Cowell, der desuden selv har været dommer i en række taltentprogrammer på tv. 

X Factor bliver sendt fra DR Byen i København, men gennem årene har finalen været sendt fra både Parken i København og Boxen i Herning. Her på siden kan du læse interviews med tidligere deltagere, dommere og værter. 

mere om X Factor
Henter...

X Factor har lagt gaderne øde fredag aften og samlet Familien Danmark hjemme foran tv-skærmene. Der har været en del spekulationer om, hvorvidt en talentkonkurrence er den bedste måde at bruge licenskronerne på, men den diskussion har ikke gjort tv-programmet mindre populært.

Hvad laver X Factor Martin i dag?

Den X Factor-deltager, der efterfølgende har opnået mest anerkendelse for sin egen musik, er Martin Hoberg Hedegaard, der vandt X Factor første gange, det blev sendt i 2008. I dag laver han sin egen musik under navnet Saveus. Han overraskede alle med sit comeback, da han optrådte med sin nye musik til prisuddelingen P3 Guld i 2015. Under sit nye kunstnernavn har han blandt andet udgivet singlerne ”Levitate Me”, ”Everchanging” og ”Himalaya”.

Hvad laver Basim i dag?

En anden X Factor-deltager, der har opnået stor succes er Basim Moujahid, der fik en fjerdeplads, da showet blev sendt første gang i 2008. Siden har han blandt andet repræsenteret Danmark ved det internationale Melodi Grand Prix i 2014 med sangen ”Cliché Love Song”. Han vandt dog ikke, men opnåede en 23. plads. Basim skriver i dag både musik til sig selv og til andre.

Hvem vandt X Factor? Her er alle vinderne gennem årene

Hvem vandt X factor i år 2008, 2009, 2010…? Det kan være svært at huske. Ud fra følgende oversigt kan vi i hvert fald konkludere, at Remee er den X Factor-dommer, der har vundet flest gange. Han har indtil videre vundet fire gange.

Her er alle vinderne:

  • 2008: Martin Hoberg Hedegaard med dommer Remee
  • 2009: Linda Andrews med dommer Lina Rafn
  • 2010: Thomas Ring Petersen med dommer Pernille Rosendahl
  • 2011: Sarah Skaalum Jørgensen med dommer Cutfather
  • 2012: Ida Østergaard Madsen med dommer Pernille Rosendahl
  • 2013: Chresten Flack Damborg med dommer Ida Corr
  • 2014: Gruppen Anthony Jasmin med dommer Thomas Blachman
  • 2015: Emilie Esther med dommer Remee
  • 2016: Gruppen Embrace med dommer Remee
  • 2017: Morten Nørgaard med dommer Remee

Hvem var X Factor-dommer? Her er alle dommerne gennem årene

Der har været stoledans i dommertrioen flere gange, men Remee og Thomas Blachman har dog holdt fast på deres pladser de fleste år. Her er en oversigt over dommerkonstellationerne gennem tiden:

  • 2008: Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn
  • 2009: Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn
  • 2010: Soulshock, Remee og Pernille Rosendahl
  • 2011: Thomas Blachman, Cutfather og Pernille Rosendahl
  • 2012: Thomas Blachman, Cutfather og Pernille Rosendahl
  • 2013: Thomas Blachman, Ida Corr og Anne Linnet
  • 2014: Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn
  • 2015: Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn
  • 2016: Thomas Blachman, Remee og Mette Lindberg
  • 2017: Thomas Blachman, Remee og Mette Lindberg

Hvem var X Factor-vært? Her er alle værterne gennem årene

Der har været skiftende værter på det populære underholdningsprogram gennem årene. Her er en oversigt over, hvem der var været hvornår:

  • 2008: Lise Rønne
  • 2009: Lise Rønne
  • 2010: Signe Muusmann
  • 2011: Lise Rønne
  • 2012: Lise Rønne
  • 2013: Signe Molde
  • 2014: Eva Harlou
  • 2015: Eva Harlou
  • 2016: Sofie Linde Lauridsen
  • 2017: Sofie Linde Lauridsen

På ALT.dk finder du artikler fra ALT for damerne, Eurowoman, Fit Living, Hendes Verden og Hjemmet.