læs alt om:

Yogaøvelser

Yogaøvelser til både begyndere og øvede

Den hurtigst voksende motionsform på verdensplan – som både styrker krop og sind. Gæt engang, hvad det er … Ja, det er selvfølgelig yoga, som også virkelig har fået tag i os herhjemme. Men hvorfor er yoga egentlig blevet så populær? Og hvad kan en 3.000 år gammel tradition og i sin oprindelige form en religiøs og meditativ praksis tilføre vores moderne liv? Spørger du eksperterne, er de ikke i tvivl – det er netop kombinationen af det mentale og fysiske, som appellerer til os. Og det mentale aspekt spiller en stor rolle for mange, som jævnligt dyrker yoga, viser en rapport fra Videncenter for Folkeoplysning. I rapporten fortæller næsten halvdelen af de adspurgte, at de opfatter yogaen som en vigtig del af deres identitet, der påvirker dem på flere måder end blot den rent fysiske effekt. Og lidt flere end halvdelen af de adspurgte svarer, at de dyrker yoga, fordi det er sundt, udfordrer kroppen og toner den. Har du endnu ikke afprøvet yogamåtten, fordi du tænker, at yogaen ikke kan gøre dig fysisk stærk, vil det måske lokke dig at vide, at yoga kan være lige så krævende som f.eks. crossfit. Yoga handler nemlig også om at træne styrke og smidighed Du kan også mærke de mange positive effekter fra yoga på din krop. Vi har nemlig samlet et udvalg af gode yogaøvelser, som du kan lave hjemme på stuegulvet. Der er bl.a. yogaøvelser til dig, der ønsker at komme ned i gear eller drømmer om at få energien til at strømme i kroppen. Der er yogaøvelser til dig, der er gravid eller til dig, som er løber. Drømmer du om flad mave eller smukke stærke armen, kan du også finde yogaøvelser, som hjælper dig godt på vej.

læs mere her