Ditte fra Ganni: ”Jeg havde brug for en sexy kvinde i denne kollektion”

Hvad betyder det for jer at være blevet nomineret til Guldknappen 2015?
− Det betyder meget for os, og vi er rigtig glade for det. Det er en stor anerkendelse. Der er noget at leve op til, når man bliver nomineret.

Hvis Ganni er dit favorit-brand, så giv din stemme her, og du deltager samtidig om lækre præmier.

Hvordan synes du, at Ganni har udviklet sig siden starten i 2000?
− Der er sket utroligt meget bare, siden jeg kom til for syv år siden. Vi startede i en lejlighed oppe i Stormgade, hvor vi var tre og en halv ansat. Nu er vi omkring 70 ansatte, hvis man tæller alle med, og vi bor i store lokaler i centrum. Vi har fået rekrutteret virkelig mange gode folk – det er et stærkt hold, vi har i dag. Kollektionerne er også blevet større, og vi er begyndt at holde shows, som noget forholdsvist nyt. Og vi har åbnet butikker. Det har været en vild rejse.

Hvis du skulle beskrive Gannis stil for en, der ikke kunne se, hvilke ord ville du så bruge?
− For mig er det en afslappet stil – moderne, men uden at være slave af trends og tendenser. Det er cool, uanstrengt og chikt. Jeg synes jo, at det er fedt, at man har kjole på, men med sneakers til. Ganni er meget miks og kontraster på den måde. Det er feminint uden at være sødt. Og sexet uden at være vulgært. Sporty sexy.

Hvorfor tror du, at I er blevet så anerkendt et modebrand?
− Hvis jeg skal svare ærligt, så tænker jeg ikke så meget over sådan nogle ting. Jeg læser heller aldrig, hvad folk skriver om os. For jeg tror, at man bliver lidt tosset, hvis man hele tiden skal tænke på, hvad folk synes. Men vi har nok ramt noget, som er meget distinkt og meget os. Vi har fundet ind til noget, som ikke var der i forvejen. Jeg tror, at når man får succes, så er det tit med noget, der er ægte. Vi er tro mod os selv. Og så er det helt sikkert også, fordi vi har et fantastisk hold – ikke kun designholdet – hele vejen rundt. Vores PR, vores salg, vores butikker. Der er en god og tæt sammenhæng mellem de forskellige led. Vi har stadig en følelse af at være én stor familie. Vi tager også på Roskilde Festival sammen og holder fester sammen. Det er virkelig en holdindsats, at vi er, hvor vi er i dag.

Hvordan har jeres kollektioner udviklet sig?
− Vi har helt klart rykket os, fra da vi startede. Man skal jo lige finde sig selv. Og det, synes jeg, at man kan se i de sidste mange kollektioner, er lykkedes os. Vi har fået vores egen dna og vores helt egen stil. Vi har fundet ud af, hvad det er for en mavefornemmelse, der er os. Jeg har egentlig aldrig været en tvivler. Heller ikke med Ganni. Jeg har altid vidst, hvad der føltes helt rigtigt. Det har nok mere handlet om at turde stole på mig selv, selvom alle andre gør noget helt andet. Vi har arbejdet med vores tekstiler og materialer og har fået mulighed for, at komme ind hos nogle tekstilproducenter, som man ikke bare kommer ind hos. Man tror måske, at man kan betale sig fra hvad som helst i den verden, men det kan man ikke. Man skal ligesom have bevist sit værd, før dørene åbner sig.

Hvor får du din inspiration fra?
− Det kan være alt! Musik fylder meget for mig og har altid gjort det, men det kan også være rejser og film, der inspirerer mig, eller når jeg bare cykler på vej til arbejde. Så holder jeg måske bag en tilfældig pige på cykel, som har en 90'er-skovmandsskjorte på, som minder mig om Nirvana, der minder mig om noget tredje, og på den måde sætter mig i gang. Måske. Det behøver ikke være noget særligt – det er egentlig bare ting, der opstår i mit liv. I går sad jeg og så en Wes Anderson-film og blev helt fascineret af det miljø. Og så kan det være, at jeg laver en lyserød ting i den nye kollektion, fordi hotellet i filmen var lyserødt. Det er meget uplanlagt. Vi følger heller ikke trends og strømninger slavisk, og det er helt sikkert med til at give os en differentierende kant med vores helt eget udtryk. Det er vigtigt, at man ikke tvinger sig selv til at blive inspireret. At man ligesom bare lader det komme. Hvis man prøver at trække noget ned over hovedet på sig selv, så bliver det fortænkt. Så bliver det ikke godt.

Hvilke designere beundrer du selv?
− Jeg beundrer vildt mange. Hvis jeg skal fremhæve én særligt, så vil jeg sige smykkedesigner Sophe Bille Brahe, der har base i København. Hun er et unikum, og én vi, i Danmark, kan være virkelig stolte af. Om nogen er hun kommet ud over Danmarks grænser. Hun er virkelig, virkelig særlig og har en gave, som få har. Der er ingen andre danskere, der kan sige, at de har fået dansk design på Madonna og Rihanna, tror jeg. Det er vildt sejt.

Hvad er Ganni inspireret af?
− Jeg bliver ved med at falde tilbage til 1990'erne, for det var dér, jeg var teenager. Og der fyldte musikken ekstra meget for mig. Så britpop er noget, der hele tiden går igen i vores inspiration. Vi er også utroligt glade for print, og arbejder rigtig meget med det. Det er et element, som altid er i vores kollektioner.

Hvad er tankerne bag efterårskollektionen?
− Vi startede egentlig med et 1970'er-univers, for vi kunne godt se, at det ville blive rigtig stort. Vi havde gang i et moodboard med alle mulige billeder på, men lige pludselig rykkede vi det hele ned, fordi vi ikke kunne mærke det. Og så begyndte vi at lave et 1980'er-board i stedet. Jeg havde brug for en sexy kvinde i denne her kollektion.

Hvad er kollektionen bygget op omkring?
− Omdrejningspunktet er Kim Bassinger i filmen "9½ uge". Jeg havde ikke set den for nylig, den poppede bare op, da jeg tænkte "sexet kvinde". Billederne af hende, der danser bag persiennen i silkeskjorte med viltert hår. Der er elementer og billeder af hende i kollektionen, men det er ikke sådan, at jeg er inspireret af hendes tøj i filmen. Det er mere følelsen af filmen.

Hvad går igennem dig, når du skal vise en kollektion frem for første gang?
− Jeg har kun prøvet at holde shows to gange, og det er noget af det mest nervepirrende. Mit hjerte er jo lige ved at hoppe ud af brystet på mig! Det er megagrænseoverskridende at vise det frem på den måde. Når jeg står der og er lige ved at dø af nerver, så tænker jeg lidt, hvorfor er det, at jeg slæber mig selv igennem det? Hvorfor kan jeg ikke bare stå i en pølsevogn i stedet for? Da jeg var yngre spillede jeg meget fodbold, og følelsen lige før et show minder mig lidt om følelsen, jeg havde, lige før en vigtig kamp. Den der vilde nervøsitet, hvor man faktisk får ulmen i maven af det, fordi der virkelig er noget på spil.

Hvilke tendenser, tror du bliver store til efteråret?
− Jeg tror på, at der kommer en modpol til 70'er-bølgen, som jo er lidt urtet og hippieagtig. Jeg tror, det bliver klassiske snit og farverne sort og navyblå. Og rød – jeg tror faktisk, det bliver en tendensfarve. Men tendenser er egentlig noget af det værste, jeg ved. Det kan ødelægge et helt look, hvis kvinder tror, at de skal følge en eller anden tendens, uden egentlig at kigge på sig selv, og hvem de er. Det er den største modefejl, man kan begå.

Hvad er det for en slags kvinde, du designer til?
− Det er en kvinde, som hviler i sig selv, og som ikke er bange for at bruge kontraster. En der tør tage gamle sneakers på til en fin, blomstret kjole. Eller læderjakke og et par slidte Converse. Jeg forestiller mig en kvinde, som tør bruge sig selv og sine fordele, hvis man har en god talje, så fremhæver man det, eller hvis man lange ben, så er det dét, man understreger.