Hækl selv: Bindesjal af blomster fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Hækl selv: Bindesjal af blomster

Hver enkel lille blomst er både nem og hurtig, så start fra en ende af og arbejde dig støt og roligt, gennem alle 126 blomster.

Af:: Lisa Uebel Foto: Jacqueline Fluri
18. feb. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

**Hæklet bindesjal af blomster

Str.: Sjalets øverste rk blomster måler ca. 180 cm fra spids til spids, og sjalet er ca. 110 cm højt.
Garn: Semilla Fino, 1 ngl i hver af de flg. 12 farver: gul (fv 107), skarp lyserød (fv 123), cerise (fv 104), rustorange (fv 115), lilla (fv 118), lyslilla (fv 119), oliven (fv 133), lysegrøn (fv 112), turkis (fv 111), hvid (fv ox01), lyng (fv 105), støvet blå (fv 110) fra BC Garn.
Kvalitet: 100 % certificeret økologisk uld. 50 g = 240 meter.
Hæklenål: Nr. 4.
Hæklefasthed: Hver blomst måler ca. 8,5 cm i diameter. Passer hæklefastheden ikke, må der prøves med en finere eller grovere nål.
Bemærk: Sjalet består af 126 blomster, der syes sammen til sidst.

Blomst: Hækl 5 lm, der lukkes til en ring med 1 km. 1. omg: Hækl 3 lm (= 1. stgm), 17 stgm rundt i ringen, idet der hækles over garnenden, så denne hæftes samtidig. Slut med 1 km i 3. lm ved omg’s begyndelse (= 18 stgm). 2. omg: 1 lm (= 1. fm), * 5 lm, spring 2 m over, 1 fm i næste m *, gentag fra * til * i alt 5 gange, slut med 5 lm, spring 2 m over, 1 km i lm, der erstattede den første fm ved omg’s begyndelse (=6 lm-buer). 3. omg: Om lm-buen hækles * 1 fm, 1 hvstgm, 2 stgm, 1 dbstgm, 2 stgm, 1 hvstgm, 1 fm*. Gentag fra * til * om de øvrige 5 lm-buer, slut med 1 km i 1. fm. Efterlad en ende på 20 cm på nogle af blomsterne, som bruges til at sy blomsterne sammen.

Hækl i alt 126 blomster:
12 gule (fv 107), 11 skarp lyserøde (fv 123), 12 cerise (fv 104), 9 rustorange (fv 115), 10 lilla (fv 118), 10 lyslilla (fv 119), 11 oliven (fv 133), 10 lysegrønne (fv 112), 10 turkise (fv 111), 9 hvide (fv 01), 11 lyngfarvede (fv 105) og 11 støvede blå (fv 110).

Montering: Fordel blomsterne i 15 rækker med 21 blomster i 1. (og øverste) række. Placer dernæst 14 blomster centret i 2. rk, derefter 13 blomster centreret i 3. rk.., sådan forsættes med 1 blomst mindre for hver rk, til 15. rk, hvor der sluttes med 1 blomst. Sy blomsterne sammen med garnenderne.

Hendes Verden nr. 7/2012

► SE OGSÅ: Hækl selv: Varmt sjal
► SE OGSÅ: Farverigt hæklet sjal
► SE OGSÅ:
Strik selv: Gråt sjal med vifter