'
Blå striktrøje med stribet rib fra Hendes Verden
Hendes Verden

Blå striktrøje med stribet rib fra Hendes Verden

Blå striktrøje med stribet rib

Strik trøjen i en skøn silketweed, der luner på de kølige dage, og er dejlig sval, når det bliver varmt indendørs.

Af Stine Johansen 16.jun.2009 Håndarbejde

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: 86 (94) 102 (110) cm.
Hel længde: 62 (66) 70 (74) cm.
Garn: Silke-tweed, 6 (7) 7 (8) ngl mørkeblå (fv 11), 1 ngl lime (fv 14) og lyseblå (fv 27) fra Garnstudio.
Kvalitet: 52 % silke/48 % lammeuld. 50 g = ca. 200 meter.
Tilbehør: 5 (5) 6 (6) knapper i rosa perlemor fra Stof 2000.
Pinde: nr. 2,5 og 3,5.
Strikkefasthed: 23 m i glat på p nr. 3,5 = 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Ryg: Slå 119 (132) 145 (158) m op på p nr. 3,5 med mørkeblå, og strik 3 p ret. Strik hulmønster efter diagrammet. Den yderste m i hver side er kant-m og strikkes ret på alle p (kant-m er ikke vist i diagrammet). Fortsæt i glat. Når arb måler ca. 23 (25) 27 (29) cm tages på næste vr-p ind til 102 (110) 118 (124) m jævnt fordelt. Skift til p nr. 2,5 og lyseblå. Strik 1 p ret. Strik rib (2 vr, 2 r), 1. p = vr-siden. Fortsæt i rib med stribemønster * 2 p lime og 2 p lyseblå *, gentag fra * til * i alt 6 (6) 7 (7) gange. Skift til p nr. 3,5 og mørkeblå. Strik lige op, til arb måler 15 (16) 17 (18) cm målt fra øverste kant af ribben. Luk af til ærmegab i hver side på hver 2. p for 3, 2, 1 m. Strik lige op, til arb i alt måler 60 (64) 68 (72) cm. Luk af til hals for de midterste 30 (30) 32 (32) m. Strik hver side færdig hver for sig, og luk yderligere af i halssiden for 1 m. Når arb i alt måler 62 (66) 70 (74) cm lukkes lige af.

Venstre forstykke: Slå 64 (71) 77 (84) m op på p nr. 3,5 med mørkeblå, og strik 3 p ret. Strik hulmønster efter diagrammet, og strik 1 kant-m i hver side, bemærk: kant-m ved sidesømmen strikkes r på alle p, og kant-m mellem diagram og forkant strikkes glat. Forkanten strikkes i retstrik hele vejen op over de yderste 4 m. Strik lige op med mørkeblå, til arb måler som ryggen op til ribben. På næste vr-pind tages ind, jævnt fordelt, til 54 (58) 62 (66) m. Skift til p nr. 2,5 og lyseblå, og strik 1 p ret. Strik rib som på ryggen. Skift til p nr. 3,5 og mørkeblå. Strik lige op, til arb måler 15 (16) 17 (18) cm målt fra øverste kant af ribben. Luk til ærmegab modsat forkanten, på hver 2. p, for 3, 2, 1 m. Strik lige op, til arb måler 54 (58) 60 (64) cm. Luk til hals i modsatte side af ærmegabet, på hver 2. p, for 13, 3, 2, 1 (13, 3, 2, 1) 14, 3, 2, 1 (14, 4, 2, 1) m. Strik lige op, til arb måler som ryggen. Luk lige af.

Højre forstykke: Slå op og strik som venstre forstykke, blot modsat og med knaphuller. Knaphuller: På 1. p med lyseblå (= ret-p) strikkes et knaphul således: 1 r, 2 r sm, slå om og strik resten af p færdig. Gentag dette knaphul på hver 24. (24.) 22. (22.) p yderligere 4 (4) 5 (5) gange.

Ærmer:
Slå 50 (50) 54 (54) m op på p nr. 2,5 med lyseblå. Strik rib (2 vr, 2 r), 1. p = vr-siden. Fortsæt i rib med striber * 2 p lime og 2 p lyseblå *, gentag fra * til * i alt 9 (9) 11 (11) gange. Skift til p nr. 3,5 og mørkeblå. Strik glat, og tag på 6. p 1 m ud i begge sider. Gentag denne udt på hver 6. p i alt 8 (8) 8 (8) gange (= 66 (66) 70 (70) m på p). Herefter tages ud på hver 10. p i alt 4 (4) 5 (5) gange (= 74 (74) 80 (80) m på p). Strik lige op, til arb måler 43 (44) 45 (46) cm eller ønsket længde. Luk af til ærmekuppel i begge sider på hver 2. p, for 3 m og 4 x 5 m. Luk de resterende m lige af. Strik et ærme magen til.

Montering:
Sy skuldersømmene. Sy ærme- og sidesømmene. Halskant: Strikkes i retstrik. Med p nr. 2,5 samles fra retsiden ca. 110 (110) 115 (115) m op langs halskanten med lime. Strik 1 p ret. På næste p strikkes et knaphul således: 1 r, 2 r sm, slå om og strik resten af p færdig. Strik yderligere 2 p ret. Luk af i ret fra vr-siden. Sy knapperne i med mørkeblåt garn ud for knaphullerne.

Opskriften er fra Hendes Verden nr. 40, 2008


Henter...