Bluse med 3-dimensionelt mønster fra Hendes Verden
Foto: Jacqueline Fluri
Hendes Verden

Bluse med 3-dimensionelt mønster fra Hendes Verden

Bluse med 3-dimensionelt mønster

Strik venderækker i forskellige systemer, så du opnår en 3D-effekt i dit arbejde. Vores designer har valgt at bruge det i en bluse, men ved hjælp af variationsprøverne kan du udforme næsten hvad som helst.

Af Jytte Slente 05.feb.2014 Håndarbejde

***
Bluse med 3-dimensionelt mønster
Str.:
S (M) L.
Overvidde: 90 (100) 110 cm.
Længde: 53 (56) 59 cm.
Garn: Sarah Tweed, 300 (350) 400 g mellembrun (fv st24) og Jaipur Silke, 100 (100) 100 g fuchsia (fv jm05) fra BC Garn.
Kvalitet: Sarah Tweed – 50 % morbærsilke/10 % bourettesilke/40 % uld. 50 g = ca. 175 meter. Jaipur Silke − 100 % morbærsilke. 50 g = ca. 125 meter.
Pinde: Rundp nr. 3½.
Strikkefasthed: 22 m og 28 p i glatstrik på p nr. 3½ = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Bemærk: Blusen strikkes på tværs i et 3-dimensionelt mønster i 2 farver. Blusen formes lidt ved hjælp af vendepinde i de p, der strikkes i Sarah Tweed, der bliver en sammensyning i den ene side. Dernæst strikkes ærmerne op til ærmegabet. Til sidst strikkes maskerne op til bærestykket, der strikkes på rundpind.

Slå 82 (90) 98 m op med Sarah Tweed på p nr. 3½. Strik 5 p glatstrik, idet der begyndes med en retpind. På næste pind strikkes 62 (66) 70 vr, vend, slå om p, og strik ret tilbage. Strik en vr-p, idet omslaget fra før strikkes sammen med na-bomasken.
Skift til Jaipur Silken, og strik de næste 2 p således: Strik 5 (9) 5 r. Nu strikkes en trekant ind: * Strik 8 r, vend, 2 vr, vend, 2 r, vend, 4 vr, vend, 4 r, vend, 6 vr, vend, 6 r, vend, 8 vr, vend, 8 r, vend, 6 vr, vend, 6 r, vend, 4 vr, vend, 4 r, vend, 2 vr, vend, 2 r *. ** Fortsæt med at strikke 8 r (mellemrum). Strik atter en trekant ind, idet der gentages fra * til *.**
Gentag fra ** til **, til der er strikket 5 (5) 6 trekanter. Slut af med at strikke de sidste 5 (9) 5 r, og p er strikket til ende. Strik 1 vr-p tilbage.
Skift til Sarah Tweed, og strik 1 p ret. Strik 42 (46) 50 vr, vend, slå om p, strik 42 (46) 50 r. Strik yderligere 10 p glat over alle m, idet omslaget fra før strikkes sammen med nabomasken på den 1. p. På næste p strikkes 62 (66) 70 vr, vend, slå om p, og strik r tilbage. Strik en vr-p, idet omslaget fra før strikkes sammen med nabomasken.
Skift til Jaipur Silken, og strik de næste 2 p således: Strik 13 (17) 13 r. Nu strikkes en trekant ind: * Strik 8 r, vend, 2 vr, vend, 2 r, vend, 4 vr, vend, 4 r, vend, 6 vr, vend, 6 r, vend, 8 vr, vend, 8 r, vend, 6 vr, vend, 6 r, vend, 4 vr, vend, 4 r, vend, 2 vr, vend, 2 r *. ** Fortsæt med at strikke 8 r (mellemrum). Strik atter en trekant ind, idet der gentages fra * til *.**
Gentag fra ** til **, til der er strikket 4 (4) 5 trekanter. Slut af med at strikke de sidste 13 (17) 13 r, og p er strikket til ende. Strik 1 vr-p tilbage.
Skift til Sarah Tweed, og strik som før med vende-p efter 1. og 11. p. Fortsæt på denne måde i striber i Sarah Tweed og Jaipur Silke. Når der er strikket i alt 20 (22) 24 rækker trekanter i Jaipur Silken, sluttes af med Sarah Tweed således: Strik 1 p ret, strik 62 (66) 70 vr, vend, og strik tilbage. Strik yderligere 5 p glat, og luk af.
Sy det strikkede stykke sammen til en ring, idet opslagspind og aflukningspind sys sammen. Det bliver pænest og mindst synligt, hvis du syr sammen med maskesting.

Ærmer:
Slå 54 (58) 62 m op med Sarah Tweed på p nr. 3½, og strik rib (2 vr, 2 r) p hen, slut med 2 vr (1. p = vr-siden). Når arb måler 10 cm (slut med en p fra vr-siden), strikkes på næste p udt således: 2 r, 2 vr, * 1 r, tag 1 m ud ved at strikke lænken imellem 2 m dr r, 1 r, 2 vr *, gentag fra * til * p hen, og slut med 2 r (= 66 (71) 76 m på p). Strik yderligere 10 cm rib, og slut med en p fra retsiden. Næste p strikkes med udt således: 2 vr, * 1 r, tag 1 m ud, 1 r, 3 vr *, gentag fra * til * p hen, og slut med 1 r, tag 1 m ud, 1 r, 2 vr (= 79 (85) 91 m på p). Strik rib, til ærmet måler 42 (44) 46 cm. I beg af de næste 2 p lukkes for 8 m. Lad arb hvile, og strik endnu et ærme.

Bærestykke: Strik m op langs den øverste kant på ryg/forstykke. Beg lige efter første stribe i Jaipur Silken efter sammensyningen. Der strikkes 87 (93) 99 m op, idet der skal sluttes lige før den 10. (11.) 12. stribe i Jaipur Silken. Strik det ene ærmes m. Fortsæt med at strikke m op langs den øverste kant, idet der nu begyndes lige efter den. 11. (12.) 13. Jaipur-stribe. Der strikkes 87 (93) 99 m op og sluttes lige før den sidste stribe i Jaipur Silke. Strik det andet ærmes m. Du skal nu have 300 (324) 348 m på p. Strik rundt i rib (3 r, 3 vr). Når der er strikket 8 cm, strikkes en omg med indt således: (3 r, 2 vr sm, 1 vr) omg rundt (= 250 (270) 290 m på omg). Strik videre i rib (3 r, 2 vr), til bærestykket måler 12 (13) 14 cm. Strik atter en omg med indt således: (3 r, 2 vr sm) omg rundt (= 200 (216) 232 m på omg). Strik rib (3 r, 1 vr), til bærestykket måler 15 (16) 17 cm. Strik en omg med indt således: (2 r sm, 1 r, 1 vr) omg rundt (= 150 (162) 174 m på omg). Strik rib (2 r, 1 vr), til bærestykket måler 18 (19) 20 cm, og strik endnu en omg, hvor der tages m ind således: * 2 r, 1 vr, 2 r sm, 1 vr. Gentag fra * (her tages altså blot ind i hver 2. retrille), der er 125 (135) 145 m tilbage på p. Strik yderligere 2 cm, og luk alle m.

Montering: Sy ærmesømmene, og sy den lille søm under ærmegabene. Hæft enderne. Strik m op langs den nederste kant med Sarah Tweed. Der strikkes i alt 264 (288) 312 m op. Strik 4 omg rib (3 r, 3 vr). Luk af.
Skyl blusen, gerne i vaskemaskinen på uldprogram (lavt omdrejningstal i centrifugen). Lad blusen tørre, liggende fladt på et håndklæde.

Hendes Verden nr. 6/2011

 

dupa

Henter...