Bolerojakke i flotte garner fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Bolerojakke i flotte garner

Boleroen er nem at bruge. Den luner dejligt, samtidig med at den pifter både dit hverdagstøj og dit festtøj op. Den fås i mange variationer og garnkvaliteter. Her får du opskriften på en flot ensfarvet bolerojakke med flæser

Af: Hanne Bendix, Design: Hanne Bendix Foto: Sidsel Clement
19. jul. 2011 | Håndarbejde | Hjemmet

Bolero med flæser

Str: S (M) L (XL).


Overvidde: 90 (96) 102 (110) cm.


Længde: 40 (41) 42 (44) cm.


Materialer: 7 (7) 8 (8) ngl fuchsia/brun/grøn nr. 2106 i Baroque (46 % polyamid, 23 % uld, 22 % bomuld, 5 % polyester, 3 % pc, 1 % lurex, løbelængde 100 m/ca. 55 – 65 g) fra Onion.

Pinde: Nr. 6.


Hæklenål: Nr. 4 og 6.


Strikkefasthed: 13 m og 26 p i retst på p nr. 6 = 10 x 10 cm. Det er vigtigt at overholde strikkefastheden.

Boleroen er strikket i retst (r på alle p) på tværs. Flæserne er hæklede og syet på bagefter.

Vendinger: Strik fra skuldersiden hen over de første 5 m, vend, slå om, og strik p ud, * vend og strik 5 r, strik omslaget r sm med næste m, 5 r, vend, slå om, strik p ud *, gent fra * til *, og strik 5 m mere hver gang, før omslaget strikkes sm med den efterfølgende m.

Ryg:

Beg med den ene sidesøm og ”ærme”. Slå 44 (46) 48 (50) m op på p nr. 6, og strik retst. Efter 1 p, beg vendinger, strik som beskrevet oven for. Samtidig tages 1 m ud i skuldersiden på hver 6. (6.) 7. (7.) p i alt 6 gange til 50 (52) 54 (56) m.

Når der er foretaget 8 vendinger, fortsættes over alle m på p. Strik lige op, til arb fra det yderste punkt måler ca. 17 (18) 18½ (19) cm, og der er strikket 21 (22) 23 (24) riller i skuldersiden, sæt en mærketråd her, til markering af hals.

Fortsæt lige op til arb fra mærketråden måler 10 (10) 10½ (11) cm, sæt en ny mærketråd = midten af ryggen. Fortsæt og strik den anden halvdel af ryggen på samme måde, blot modsat, dvs. der tages ind i skuldersiden i stedet for udt, strik vendingerne som beskrevet fra skuldersiden, men strik i modsat rækkefølge, dvs. der beg med 40 m fra skuldersiden. Slut med 1 p r over alle m. Luk af.

Højre forstykke:

Slå op, og strik som til ryggen, men samtidig når der er strikket 13 (14) 15 (16) riller i den korteste side (underkant) og arb i skuldersiden måler højde med ryggen (= 21 (22) 23 (24) riller), beg aflukningerne fra begge sider.

Luk fra underkanten på hver 2. p for 2 x 2 m, 2 x 3 m og 2 x 5 m, og samtidig lukkes fra skuldersiden til de forskellige str. for 6 x 5 m (4 x 5 m + 2 x 6 m) 2 x 5 m + 4 x 6 m (6 x 6 m).

Venstre forstykke:

Strikkes som højre, men vend ved monteringen den modsatte side ud på dette forstykke.

Montering:

Sy skuldersømme sm. Lad de øverste 20 (21) 22 (24) cm stå åben til ærmegab, og sy resten sm til sidesømme. Hækl en rk fm langs alle kanter med nål nr. 4.


Opskriften er fra Hjemmet nr. 50, 2008 (side 42-43)