Brodér forårsfin pude med gule krokus fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Brodér forårsfin pude med gule krokus

Få lidt ekstra farve og forår ind på sofaen med denne søde pude.

Af:: Marianne Aggebo Foto: Thomas Hergaard
17. mar. 2014 | Håndarbejde | Hjemmet

Det færdige mål er 30x30 cm (broderiet måler ca. 6,5x30 cm).

Vi har brugt 35x80 cm kraftigt orange bomuldsstof, 15x35 cm bleget hørlærred med ca. 10 tråde pr. cm, 8x35 cm strygevlieseline, 1 monteringspude 30x30 cm samt DMC Moulinègarn – farver ifølge signatur (se nedenfor).

Der broderes korssting med 2 deltråde i nålen over 2 tråde på stoffet. Brodér 3 krokusmotiver med 48 tråde mellem hvert motiv. Broder færdig ifølge diagram.

Montering:

Pres forsigtigt det færdige arbejde fra vrangen. Stryg vlieseline på vrangen – fra korsstingkant til korsstingskant. Bøj om til søm her. Sy borten på pudestoffet og sy derefter pudebetrækket – lad en åbning stå. Læg puden i og sy åbningen til.

(Klik her for stort billede)