Strik en smart cardigan med guldknapper fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik en smart cardigan med guldknapper

Når du som her laver smalle striber i glat garn, får du effektgarnet til at række meget længere.

Af: Jena Kofoed Foto: Jacqueline Fluri
14. okt. 2014 | Håndarbejde | Hendes Verden

**
CARDIGAN MED GULDKNAPPER
Str.: S (M) L.
Overvidde: 92 (96) 100 cm.
Hel længde: 52 (53) 55 cm.
Garn: 2-trådet Kid Mohair 3 ngl mosgrøn (fv 2008) og 2 ngl sennepsgul (fv 2006), samt Adeles Mohair Magic Ball 5 ngl meleret sennepsgul (fv Mustard Seed) fra Canard Aps.
Kvalitet: 2-trådet Kid Mohair: 75 % kidmohair/25 % merino wool. 50 g = 175 meter. Designer Novelty Yarn: 60 % mohair/15 % wool/25 % forskellige syntetiske fibre. 50 g = 100 meter.
Pinde: Nr. 4½ samt rundp nr. 4½ (80 cm).
Strikkefasthed: 20 m og 32 p striber i glatstrikning på p nr. 4½ = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør: 4 knapper betrukket med guldskind (diameter 20 mm), 4 store tryklåse (diameter 17 mm).
Kantmasker: Strik første og sidste m ret på alle p.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Stribemønster: * 2 p med fv 2006, 2 p med fv 2008, 4 p med Mustard Seed *, gent fra * til * til færdig længde.

  

Forstykker og ryg: Slå med p nr. 4½ og fv 2008 178 (186) 194 m op, og strik 10 cm rib (1r, 1vr). Skift til glatstrik, og strik striber (se Stribemønster) til arb måler 32 (33) 34 cm. Sæt 2 markeringer, så arb deles i forstykke-ryg-forstykke på flg. måde: 45-88-45 (47-92-47) 49-96-49 m.

 

Ryg: Strik r ind til markeringen af ryggens m: Luk nu af til ærmegab for 3, 2, 1 m på hver 2. p i hver side af ryggen. Strik lige op til ærmegabet måler 17 (17) 18 cm. Sæt de midterste 16 (16) 18 m på en hjælpe-p, og strik hver side færdig for sig. Luk i halssiden for yderligere 3, 2, 2, 1 m på hver 2. p. Strik 2 p, og sæt m i hvil. Strik ryggens modsatte side på samme måde, blot spejlvendt.
 

Forstykke: Luk til ærmegab i siden for 3, 2, 1 m ligeledes på hver 2. p. Luk umiddelbart herefter af til halsudskæring MF. Luk på hver 2. p for 3, 2, 2 m (alle str.) og derefter for 10 (10) 11 x 1 m. Strik til samme højde som på ryggen. Læg ryg og forstykke r-side mode r-side, og strik skulderens m sm, samtidigt med at de lukkes af efterhånden. Strik det andet forstykke på samme måde, blot spejlvendt.

Ærmer: Slå med fv 2008 og p nr. 4½ 50 (52) 54 m op, og strik 7 cm rib (1 r, 1 vr). Skift til glatstrik og stribemønster (se Stribemønster), idet der samtidigt på 1. p tages 1 m ud i hver side (se Udtagning). Fortsæt med at tage ud på hver 6. p, til der er taget ud i alt 14 gange (= 78 (80) 82 m på p). Strik lige op til ærmet måler 48 cm. Luk af til ærmekuppel på hver 2. p for 3, 2, 23 x 1 m i hver side (= 22 (24) 26 m). På den flg. p fra r-siden af arb strikkes 3 r sm p hen, slut p med: S: 1 r (M: 0 r) L: 2 r sm. Strik 1 p vr, og luk af.

Forkant: Saml ca. 330 (334) 340 m op på rundp nr. 4½ med fv 2008, strik 3cm rib (1r, 1vr). Luk af.

Montering: Sy knapperne i. Den øverste ved V- udskæringen, den nederste ca. 3 cm fra opslagningskanten og de to øvrige jævnt fordelt derimellem. Sy tryklåse i, bag knapperne. Sy ærmerne sammen, og sy ærmerne i ærmegabene. Hæft øvrige ender.

Hendes Verden nr. 42/2012