Strik selv: Dejlig varm hue  fra Hendes Verden
Foto: Jacqueline Fluri
Hendes Verden

Strik selv: Dejlig varm hue fra Hendes Verden

Strik selv: Dejlig varm hue

Denne skønne hue er klart en favorit her på redaktionen.

Af Sandnes Garn 10.sep.2014 Håndarbejde

**

Strikket hue

Str.: 1 (2) 4 år.
Garn: Alpakka/Silke, gråmeleret (fv 1042) fra SandnesGarn. Hue: 2 (2) 2 ngl.
Kvalitet: 70 % alpaka/30 % silke. 50 g = 200 meter.
Pinde: Strømpep nr. 3½, samt rundp nr. 3½ (40 cm).


 

Strikkefastheder: 21 m og 30 p i glatstrik med dobbelt garn på p nr. 3½ = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Slå 76 (80) 84 m op med dobbelt garn på rundp nr. 3½, og strik 10 cm rundt i rib (2 r, 2 vr). Strik riller (= 1 omg r, 1 omg vr), til arb måler 17 (17) 18 cm, idet m-antallet samtidig på 1. omg reguleres til 80 (80) 88 m. På næste r-omg tages ind således: Strik *6 r, 2 r sm*, gent fra *til* omg rundt (= 70 (70) 77 m). Strik 3 omg uden indt. **Fortsæt med indt således: Strik *5 r, 2 r sm*, gent fra *til* omg rundt (= 60 (60) 66 m). Strik 3 omg uden indt**. Gent fra **til**, men med 1 m mindre mellem indt, til der er 30 (30) 33 m tilbage. Strik 2 r sm omg rundt. Bryd garnet, træk tråden gennem m, og sy den godt fast.

Montering: Lav en kvast, og sy den fast i toppen af huen.

Hendes Verden nr. 37/2013


Henter...