Farverigt hæklet sjal fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Farverigt hæklet sjal

Et sjal om skuldrene giver varme, uden at du er pakket ind, og det er, hvad vi trænger til lige her og nu.

Af:: Nanna Gudmand-Høyer for Filcolana Foto: Jacqueline Fluri
20. aug. 2014 | Håndarbejde | Hendes Verden

*

HÆKLET SJAL

Str.: Onesize (sjalet er trekantet, ca. 95 cm højt og 170 cm bredt).
Garn: Arwetta Classic, 2 ngl meleret (Nirvana fv 511) fra Filcolana.
Kvalitet: 80 % merinould/ 20 % nylon. 100 g = 420 meter.
Hæklenål: Nr. 6.

Hæklefasthed: 4 3-stgmgrupper (med 1 lm imellem hver) og 9 rk på nål nr. 6 = 10 x 10 cm. Passer hæklefastheden ikke, må der prøves med en finere eller grovere nål. Bemærk: Sjalet hækles fra MB oppefra og nedefter. Hækl 5 lm, og saml dem til en ring med 1 km i første lm. 1. rk: 3 lm (= 1. stgm), 2 stgm i ringen, * 1 lm, 3 stgm i ringen *, gent fra * til * i alt tre gange (der er nu hæklet 4 grupper a 3 stgm med 1 lm imellem hver). Vend. 2. rk: 3 lm (= 1. stgm), 2 stgm mellem hhv. 1. og 2. stgm fra forrige rk, 1 lm, 3 stgm om den første lm-bue fra forrige rk, 1 lm, [3 stgm, 1 lm, 3 stgm] om den midterste bue, 1 lm, 3 stgm om den sidste lm-bue. Slut af med at hækle 1 lm, 3 stgm mellem den næstsidste og den sidste stgm fra forrige rk (der er nu 6 grupper a 3 stgm med 1 lm imellem hver). Vend. 3. rk: 3 lm (= 1. stgm), 2 stgm mellem 1. og 2. stgm fra forrige rk, * 1 lm, 3 stgm om næste lm-bue *, gent fra * til *, 1 lm, [3 stgm, 1 lm, 3 stgm] om den midterste lm-bue, * 1 lm, 3 stgm om næste lm-bue *, gent fra * til *, og afslut med 1 lm, 3 stgm mellem den næstsidste og den sidste stgm fra forrige rk (der er nu hæklet 8 grupper a 3 stm med 1 lm imellem). Vend. 4.-47. rk: Hækles som 3. rk, idet der gentages fra * til * yderligere 1 gang på hver side af den midterste lm-bue, for hver gang der er hæklet en rk. Bryd garnet, og skyl sjalet op, inden det tages i brug.

Hendes Verden nr. 34/2012