Farvestrålende engel fra Hendes Verden
Foto: Jacqueline Fluri
Hendes Verden

Farvestrålende engel fra Hendes Verden

Farvestrålende engel

Del på

Den fine og farvestrålende engel vil pynte på både juletræet og f.eks. på yderdøren til at byde julegæsterne velkommen.

Af Gitte Blinkilde 24.nov.2008 Håndarbejde

Færdigt mål: Højde 25 cm.

Materialer:

Til 1 engel:

• 10 x 30 cm hudfarvet bomuldsstof (ansigt-strimmel)

• 15 x 30 cm mønstret bomuldsstof (krop-strimmel)

• 10 x 20 cm hudfarvet bomuldsstof (ben)

• 12 x 30 cm mønstret bom-uldsstof (nederdel)

• 10 x 60 cm hvidt prikket bomuldsstof (vinge)

• Pladevat 15 x 15 cm (krop/hoved)

• 10 x 30 cm (vinge)

• 1 meter pailletbånd

• Pailletbroche

• Fiberfyld

• Glimmerlim

• Prinsesse-krone

• Ståltråd

• Perler

• Englehår

• Limpistol.

Materialer fra Stjerne Stoffer (stof), Panduro Hobby (prinsessekrone) og Grundstof (pailletbroche).

Vejledning: Sy krop-strimlen og ansigt-strimlen sammen ret mod ret på den lange led – pres sømrummet. Fold derefter sammen på midten ret mod ret, så sammensyningen ligger oven på hinanden. Tegn mønsteret af krop og ansigt på vrangsiden. Læg pladevattet under stofstykket, og sy i den optegnede streg – husk åbningen nederst.


Fold stoffet til benene sammen ret mod ret – tegn mønsteret af benene på vrangsiden. Sy, klip ud og vend til retsiden. Fyld fiberfyld i benene. Sy en stikning på tværs i benene, se mønstertegningen. Benene lægges op i kroppen, og åbningen sys sammen. Sy pailletbånd fast rundt ved halsen. Broder øjne og mund, og sy englehår på hovedet. Mal sko på fødderne med glimmerlim. Lim pailletten fast foran på kroppen.

Nederdel: Nederst på den lange led af stofstykket foldes 2 x 1 cm mod vrangen, og der sys en stikning. Derefter sys pailletbåndet fast på den syede stikning. Sy stofstykket sammen til et rør. Øverst på nederdelen foldes 1 cm mod vrangen, ri rundt i kanten, og træk nederdelen sammen om maven på kroppen – sy fast hele vejen rundt.

Vinge:
Fold stoffet ret mod ret. Tegn mønsteret af vingen på vrangsiden. Læg pladevattet under stofstykket. Sy vingen – husk en åbning til at vende igennem. Klip ud, vend til retsiden og sy åbningen til. Quilt rundt i kanten af vingen, og sy vingen fast midt på ryggen.

Til ophæng trækkes perler på ståltråd med mellemrum. Bind knude for hver ende af perlerne, og træk igennem øverst på hovedet. Prinsessekronen trækkes ned over ophænget og limes fast med limpistolen.

Se mønsteret på englen her

Del på
Kommentarer (0)

Henter...