Flot cardigan med flæser fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Flot cardigan med flæser

Den korte trøje bliver god hele foråret og sommeren som et let lille stykke overtøj, og resten af året vil den bare vame dejligt uden at fylde.

Af:: Käthe Fog Foto: Jacqueline Fluri
28. apr. 2014 | Håndarbejde | Hendes Verden

***

Cardigan med flæser


Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: 84 (92) 100 (108) cm.
Hel længde: 44 (46) 48 (50) cm.
Garn: Angel, 4 (5) 6 (7) ngl sand (fv 03) fra Permin.
Kvalitet: 70 % kidmohair/30 % silke. 25 g = 210 meter.
Pinde: Nr. 2, 2½ og 3, samt rundp nr. 2, 2½ og 3 (80 cm), bemærk at der skal bruges 2 stk. rundp nr. 2½.
Strikkefasthed: 26 m og 36 p i glatstrikning på p nr. 2½ = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Udtagning: Slå om p, drej omslaget 2 gange før det strikkes som 1 m på den flg. p.
Overtrækningsindtagning (= o-indt): 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over den strikkede m.
Bemærk: Der strikkes frem og tilbage på rundp. Diagrammet viser alle p, og første p er vr-siden af arb. Diagrammet læses fra venstre mod højre, når der strikkes fra vr-siden af arb, og fra højre mod venstre, når der strikkes fra r-siden.

LÆS OGSÅ: Strik selv: Bluse med perler på skuldrene

Cardigan med flæser

Ryg og forstykker: På p nr. 3½ og med 2 tråde garn slås 259 (283) 307 (331) m op. Skift til p nr. 3, og fortsæt med 1 tråd. Strik hulmønster efter diagrammet til 1. flæse (se Bemærk). Når der er strikket i alt 17 p efter diagrammet, strikkes en indtagnings-p, hvor der tages ind til 208 (228) 248 (268) m jævnt fordelt (ved at strikke ca. hver 4. og 5. m r sm), strik 1 p vr fra vr-siden af arb. Skift til rundp nr. 2½, og strik 20 p glatstrik, lad arb hvile. Strik 2. flæse som 1. flæse og slut med en p vr efter indtagnings-p. Strik nu 2. flæse sm med det glatstrikkede stykke efter 1. flæse ved at lægge 2. flæse øverst med vr-siden ned mod r-siden af det glatstrikkede stykke, og strikke 1 m fra 2. flæse og 1 m fra det glatstrikkede stykke r sm p hen med hjælpe-rundp nr. 2½ (= 208 (228) 248 (268) m på p). Strik 21 p glatstrik, og strik 3. flæse som 1. og 2. flæse, og strik 3. flæse sammen med det glatstrikkede stykke efter 2. flæse som beskrevet ovenfor, og strik derefter resten af arb i glatstrik frem og tilbage på rundp nr. 2½. Når arb måler ca. 22 (23) 24 (25) cm fra opslagningskanten på den nederste flæse, deles til fortsykke-ryg-forstykke: Str.: S: 51-106-51. Str. M: 56-116-56. Str. L: 61-126-61. Str. XL: 66-136-66. Strik ryggen færdig først.

Ryg: (= 106 (116) 126 (136) m). Sæt et mærke midt på ryggen, og luk i hver side på hver 2. p for 3, 2 m. Strik derefter indt således (fra r-siden af arb): 2 r, 2 r sm, strik til der er 4 m tilbage på p, strik 1 o-indt (se Overtrækningsindtagning), 2 r. Gent indt på hver p fra r-siden, til der er 88 (94) 100 (106) m tilbage. Strik lige op til ærmegabet, fra mærket, måler 20 (21) 22 (23) cm. Luk de midterste 30 (32) 34 (36) m af til halsudskæring, og strik hver side for sig. Luk i beg af hver p fra halssiden, for 3, 2 m. Samtidig lukkes til skulderskråning i beg af hver p fra ærmegabssiden, for 8, 8, 8 (8, 9, 9) 9, 9, 10 (10, 10, 10) m.

Højre forstykke: Strikkes over de 51 (56) 61 (66) m i højre side. Luk til ærmegab og strik indt som på ryggen, idet der samtidig strikkes indt til V-udskæring i begyndelsen af p fra r-siden af arb således: Strik 2 r, 2 r sm, strik p ud. Gent denne indt på skiftevis hver 2. p og hver 4. p, til der er 24 (26) 28 (30) m tilbage. Når forstykket måler det samme som op til 1. skulder-aflukn på ryggen, skrånes skulderen som på ryggen.

Venstre forstykke: Strikkes over de 51 (56) 61 (66) m i venstre side – som højre forstykke, men spejlvendt. Indt til V-udskæring strikkes i slutn af p fra r-siden af arb således: Strik hen til de sidste 4 m: 1 o-indt, 2 m r.

Ærmer: På p nr. 3½ og med 2 tråde garn, slås 83 (91) 99 (107) m op. Skift til p nr. 3, fortsæt med 1 tråd, og strik hulmønster efter diagrammet. Når der er strikket 17 p efter diagrammet, strikkes en indtagnings-p, hvor der tages ind til 80 (86) 92 (98) m jævnt fordelt. Strik 1 p vr fra vr-siden. Skift til p nr. 2½, og strik resten af ærmet i glatstrik. Når der er strikket ca. 1 cm, lukkes af til ærmekuppel i hver side på hver 2. p for 3, 2 m. Strik derefter indt som beskrevet ved ærmegabet på ryggen. Gent indt på hver p fra r-siden af arb, til der er 36 (38) 40 (42) m tilbage. Luk nu i hver side på hver 2. p for 2, 3, 4 m, og luk til sidst de resterende 18 (20) 22 (24) m af. Strik et ærme magen til.

Montering og kanter: Sy modellen sammen. Sy skuldersømmene med en fast søm, der ikke kan strækkes. Sy ærmesømmene, og sy ærmerne i ærmegabene, idet den øverste del af ærmekuplen holdes til, så der ikke dannes folder. Hals- og forkanter: Med rundp nr. 2 strikkes m op fra r-siden af arb, således: Beg i opslagnings-p nederst på højre forstykke, og strik 1 m op for hver p, men spring hver 4. p over langs den nederste flæse og det glatstrikkede stykke. Lad 2. og 3. flæse hænge frit, og fortsæt med at strikke m op som beskrevet i glatstrikken under flæserne op til 1. indt til V-udskæringen. Langs V-udskæringen strikkes også 1 m op for hver p, men her springes hver 8. p over. Langs det sidste lige stykke, strikkes m op som før V-udskæringen. Langs nakken strikkes 1 m op i hver aflukket m + 2 ekstra m (jævnt fordelt) i begyndelsen og i slutn. Strik m op ned langs venstre forkant som beskrevet ved højre forkant, og slut i opslagningsp. Kontrollér m-antallet, så der er lige mange m langs begge forstykker og det samlede m-antal er deleligt med 8 + 3 m. Lad arb hvile. På rundp nr. 3½ og med 2 tråde garn slås præcis det samme m-antal op til flæsen, som blev samlet op på rundp nr. 2 langs forkanter og halsudskæring. Skift til rundp nr. 3, og fortsæt med 1 tråd. Strik 17 p hulmønster efter diagrammet. Læg nu flæsens r-side mod trøjens r-side, og strik flæsen sm med de opsamlede m, idet der strikkes fra vr-siden af arb hele vejen rundt langs forkanter og halsudskæring med hjælpe-rundp nr. 2½ således: Strik 1 ”opsamlet” m og 1 m fra selve flæsen vr sm, og luk samtidig m af efterhånden (ikke for fast). Bryd garnet.  

Se diagrammet til cardigan med flæser her

Hendes Verden nr. 18/2013

Anbefalet til dig