Flot effekt i væverstrik: Bluse i grafisk mønster fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Flot effekt i væverstrik: Bluse i grafisk mønster

Det særlige ved vævestrik er, at du altid kun strikker med en farve ad gangen. Så selv om mønsteret ser kompliceret ud, er det slet ikke så vanskeligt at strikke.

Af: Charlotte Hjerholt for Hjerholts Uldspinderi ApS Foto: Jacqueline Fluri
27. dec. 2014 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Bluse i grafisk mønster

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: 90 (96) 103 (109) cm.
Hel længde: 63 (65) 67 (69) cm.
Garn: Dansk Pelsuld 8/2, 200 (200) 250 (300) g sort (fv nr. 29 = fv1), 150 (150) 200 (200) g lys grå (fv nr. 03 = fv2) og 100 (100) 100 (100) g gylden (fv nr. 23 = fv3) fra Hjelholts Uldspinderi ApS..
Kvalitet: 100 % uld. 100 g = 400 meter.
Pinde: Nr. 3 og 3½ samt rundp nr. 3 (40 cm).
Strikkefasthed: 24 m og 44 p i vævestrik på p nr. 3 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Kantmasker: Strik første og sidste m ret på alle p.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.

► SE OGSÅ: Nemme bluser med striber og riller

Bluse i grafisk mønster og væverstrik

Vævestrik: (m-antal deleligt med 2 + 1 m) 1. p (= r-siden af arb): (fv1) strik alle m r. 2. p: (fv1) strik alle m r. 3. p: (fv2) 1 r, *tag 1 m løs af med tråden bag m, 1 r*, gent fra *til*, og slut med 1 r. 4. p: (fv2) *1 r, tag 1 m løs af med tråden foran m*, gent fra *til* p hen, slut med 1 r. Gent p 1-4, og bemærk, at den løse tråd altid skal ligge på vr-siden af arb, og at på mønsterets 2 p med fv2 strikkes kantm i hver side altid r, og mønsteret tilpasses de foregående pinde.
BEMÆRK: Hvis du ikke ønsker indt og udt til talje kan dette udelades. Overvidden bliver i så fald 1-2 cm større end angivet i indledningen til opskriften.

Ryg: Slå 110 (118) 126 (134) m op på p nr. 3 med gylden, og strik rib (1 r, 1vr). Først strikkes 4 p med gylden, 4 p med grå, 4 p med gylden. Fortsæt herefter med grå, til ribben måler i alt 8 cm, slut med en p fra vrsiden af arb. På næste p skiftes til p nr. 3½ og sort. Der strikkes r over alle m, samtidig med at der tages 1 m ud i den ene side (= 111 (119) 127 (135) m på p). Strik endnu en p r. Fortsæt nu i vævestrik, idet der begyndes med 3. p og grå (se Vævestrik). Når arb måler 14 cm, tages 1 m ind til talje i hver side inden for kantm (se Bemærk). Gent indt på hver 12. p i alt 6 gange (= 99 (107) 115 (123) m på p). Strik yderligere 12 p, og tag nu en m ud i hver side inden for kantm (se Udtagning) i alt 5 gange (= 109 (117) 125 (133) m på p) – de nye m strikkes med i mønsteret, efterhånden som de tages ud. Fortsæt lige op, til arb måler 43 (44) 45 (46) cm. Efter 2 p med sort udskiftes den grå med gylden, og
der fortsættes lige op i samme mønster, til der er strikket 20 (21) 22 (23) rk med gyldne nister. Strik 1 p r med sort, og luk på den næste p af til halsudskæring for de midterste 35 (35) 39 (39) m. Hver side strikkes nu færdig for sig, idet der fortsættes med at lukke af til halsudskæringen på hver 2. p for yderligere 2, 1, 1 m (alle str.). Slut med 1 p sort, og lad skulderens m hvile på p, til de senere strikkes sm med skulderm fra forstykket. Strik den anden skulder færdig på samme måde, blot spejlvendt.

► SE OGSÅ: Strik en fin Rasmus Klump sweater til de mindste

Bluse i grafisk mønster og væverstrik

Forstykke: Strikkes som ryggen, til der er 17 (18) 19 (20) rk med gyldne nister på bærestykket. Strik 1 p r med sort, og luk på den næste p af til halsudskæring for de midterste 25 (25) 29 (29) m. Hver side strikkes nu færdig for sig,  idet der fortsættes med at lukke af til halsudskæringen på hver 2. p for yderligere 3, 2, 1, 1, 1, 1 m (alle str.). Strik lige op med skulderens m, til forstykket har samme højde som ryggen. Slut med 1 p sort, og lad m hvile på p. Strik den anden skulder færdig på samme måde, blot spejlvendt.

Ærme: Slå 48 (48) 54 (58) m op på p nr. 3 med gyldent garn, og strik rib som på ryg og forstykker. Skift til sort garn, p nr. 3½, og strik r over alle m på p. På næste p strikkes r, idet der samtidig tages 9 (9) 11 (11) m ud jævnt fordelt (= 57 (57) 65 (69) m på p). Der fortsættes nu i vævestrik, idet der begyndes med gråt garn og 3. p i mønsteret. På hver 8. p tages 1 m ud inden for kantm i hver side i alt 20 (22) 20 (21) gange (= 97 (101) 105 (111) m på p). Strik lige op, til ærmet måler ca. 50 (50) 49 (48) cm – sørg for at slutte med 2 p r med sort garn. Luk af med sort. Strik et ærme magen til.

Montering: Læg ryg og forstykke rside mod rside, og strik skulderm sm 2 g 2 (én m fra hver p), idet m lukkes af efterhånden. Sy ærmerne til kroppen, og sy ærmeog sidesømmene.

► SE OGSÅ: Strik en fin raglanbluse

Halskant: Strik fra rsiden af arb med gylden ca. 104 (104) 112 (112) m op rundt langs halsudskæringen på rundp nr. 3. Strik 4 omg r (= glatstrik). Skift til lysegråt garn, og strik yderligere 3 omg r, 1 omg vr (= ombukningskant), 7 omg r. Luk løst af. Buk kanten ind på vrsiden af arb, og sy den fast med elastiske sting.

Efterbehandling af dit strik

Det færdige arbejde skylles op i lunkent vand tilsat en smule uldvaskemiddel eller hårshampoo og skylles derefter i 3 hold rent vand. Centrifugeres let, og lægges til tørre i de rette mål udbredt på et håndklæde. Vær opmærksom på, at pelsulden først får det rigtige fine, blanke og bløde udseende efter korrekt vask.

Hendes Verden nr. 1/2014