Patchwork: Flot gulvpude med quiltestikninger fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Patchwork: Flot gulvpude med quiltestikninger

Store solide puder er altid gode, både som rygstøtte i sofaen og på gulvet til leg og pynt.

25. feb. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

**Gulvpude med quiltestikninger

Mål: 70 x 70 cm.
Materialer: 80 x 80 cm lyst mønstret bomuld til forsiden • 72 x 72 cm mørkt mønstret bomuld til
bagsiden • 90 x 160 cm pladevat • 50 l krøyerkugler/styroporkugler • 2 stk. lagenlærred a 72 x 72 cm • 2 dk DMC Mouliné broderigarn
i matchende farve til quiltning • Forsvindingspen

Vejledning: Klip forsidestof og pladevat ud efter diagrammet, 1 del ad gangen med 1 cm’s sømrum. Tegn quiltelinjer med en afstand på 2,5 cm på stoffet med forsvindingspennen. Hæft vatstykkerne fast på bagsiden af stofstykkerne med nåle, og quilt med risting og 4 tråde i nålen. Sy forsidestykkerne sammen, og pres. Hæft pladevat på bagsidestoffet, og quilt også dette. Læg for- og bagsidestykke ret mod ret, sy sammen på 3 sider, og vend. Sy de 2 lærredsstykker sammen, lad en åbning stå, og vend. Fyld med krøyerkugler, og sy hullet sammen. Læg puden ind i det quiltede betræk, og sy den sidste side sammen i hånden.

Se skabelonen til gulvpuden her

Gulvpuden er fyldt med krøyerkugler, så den er god og fast at sidde på.

Hendes Verden nr. 8/2013

► SE OGSÅ: Flot gulvpude i patchwork
► SE OGSÅ: Lav en farverig siddepude i patchwork
► SE OGSÅ: Sy selv: Flot rund pude