Flotte puder med stjerner fra Hendes Verden
Foto: Jacqueline Fluri
Hendes Verden

Flotte puder med stjerner fra Hendes Verden

Flotte puder med stjerner

Del på

De flotte stjerner broderes på den råhvide og den grønne pude.

Af Stine Hoelgaard Johansen 19.nov.2013 Håndarbejde

 **
KVADRATISK OG AFLANG PUDE
Str.: Kvadratisk pude 40 x 40 cm. Aflang pude: 40 x 60 cm.
Garn: DROPS Eskimo fra Garnstudio. Kvadratisk pude: 5 ngl gulgrøn (fv 29) og 1 ngl natur (fv 01). Aflang pude: 4 ngl natur (fv 01), samt rester i mellemlilla (fv 54), lilla (fv 04), pink (fv 26), gul (fv 24), gulgrøn (fv 29), mellemgrå (fv 46) og lys grågrøn (fv 55) – se Bemærk.
Kvalitet: 100 % uld. 50 g = 50 meter.
Pinde: Nr. 7.
Strikkefasthed: 12 m og 16 p i glatstrikning på p nr. 7 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Tilbehør: Kvadratisk pude: 1 stk. monteringspude (40 x 40 cm) og 3 knapper, diameter 23 mm. Aflang pude: En monteringspude (40 x 60 cm) og et stykke stof, der måler 45 x 65 cm til pudens bagside.


Perlestrik: 1. p: * 1 r, 1 vr *, gent fra * til * p hen.  2. p: r over vr, og vr over r. Gent 2. p.
Bemærk: Den kvadratiske pude har både strikket for og bagstykke. Hvis du vil have stof på bagsiden af denne, kan du nøjes med 3 ngl grønt – i så fald skal du kun strikke det glatstrikkede ”midterstykke” med stjernen (imellem de perlestrikkede stykker). Den aflange pude har kun strikket forside. Hvis du også ønsker strikket bagside på denne, bruges dobbelt så meget af det naturfarvede garn.

Kvadratisk pude med enkelt stjerne: Slå 43 m op på p nr. 7, og strik 26 p perlestrik (se Perlestrik). Fortsæt i glatstrik, idet der på 1. p tages 4 m ud jævnt fordelt (= 47 m). Efter 18 p, strikkes en naturfarvet stjerne ind over arb’s midterste 27 m efter Diagram A. Når diagrammet er strikket færdigt strikkes 17 p glatstrik. Fortsæt i perlestrik, idet der på 1. p tages 4 m ind jævnt fordelt (= 43 m). Når der er strikket 54 p perlestrik lukkes til knaphuller således: Strik 8 m, luk 1 m af, strik 12 m, luk 1 m af, strik 12 m, luk 1 m af og strik 8 m. På næste på slås 2 nye m op over de aflukkede. Strik yderligere 2 p, og luk af i perlestrik fra r-siden af arb.


Montering: Hæft alle ender. Damp arb forsigtigt igennem. Fold den nederste del perlestrik op (= underfald), og sy siderne fast. Fold den øverste del perlestrik med knaphuller ned (= overfald), og sy siderne fast ned til underfaldet. Sy knapperne i ud for knaphullerne.

 

Aflang pude: Slå 70 m op med natur på p nr. 7. Strik glatstrik, idet første p strikkes vr, og er vr-siden af arb. Når arb måler 39 cm lukkes lige af.

Montering: Med en stor stoppenål og korssting broderes stjerner efter Diagram C jævnt fordelt ud over pudens forside. Stjernerne kan syes på tilfældigt eller i rækker. Læg det strikkede stykke og stoffet til pudens bagside r-side mod r-side, og sy dem sammen fra vr-siden med en lille siksak – sørg for at efterlade et lille hul til at putte monteringspuden ind igennem. Vend r-siden ud, put monteringspuden ind i betrækket, og sy hullet til.

Se diagrammet til puderne her

Hendes Verde nr. 47/2012

Del på
Kommentarer (0)

Henter...