SPONSORERET indhold

Broder selv: Forklæde med kulørte påskeæg

Skal du i køkkenet i påsken, så er her et forklæde, som er pyntet med en masse kulørte påskeæg.

Af:: Permin Foto: Jacqueline Fluri
05. mar. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

Forklæde med kulørte påskeæg

Materialer: 70 cm aidabånd, gulternet stof og DMC 117 broderigarn ifølge diagram.

Vejledning: Find midten af aidabåndet og diagrammet, begynd her eller tæl ud herfra. Broder korssting med 2 deltråde i nålen, og stikkesting med 1 deltråd i nålen. Pres det færdige arbejde fra vrangsiden med et fugtigt klæde over. Klip delene til forklædet ud efter skitsetegningen. Sy broderistykket på forklædet vrang mod ret, se skitsetegning for placering. Sy bindebåndene sammen ret mod ret, lad den ene ende stå åben, vend og pres. Fold kanten forneden på forklædet og i siderne 0,5 + 0,5 cm om til vrangsiden, og sy det fast med en stikning. Læg folder efter skitsetegningen langs den øverste kant. Sy linningen på forklædestykket, og sy samtidig bindebåndene med i sømmen.

Se diagrammet til forklædet her

Hendes Verden uge 10/2006

LÆS OGSÅ: Dug og mellemlægsserviet med haner

LÆS OGSÅ: Sød løber med påskeæg