Fuglebroderi på nederdel fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Fuglebroderi på nederdel

Broder den fineste fugl på din yndlingsnederdel, tørklæde eller kjole.

Af:: Laura Bertram Foto: Jacqueline Fluri
06. okt. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

Fuglebroderi på nederdel

 Syet med kædesting.

Materialer:
Rester af broderigarn i blå, turkise og lyserøde nuancer • Perler i samme nuancer • Lille rest af blåt stof • Kalkerpapir • Vliesofix • Evt. broderiramme • Nederdel.


Vejledning:
Kopier motivet op til dobbelt størrelse, og overfør det til nederdelens nederste højre hjørne med kalkerpapir. Stryg vliesofix på bagsiden af det blå stof, klip vingen ud, og stryg den på nederdelen.
Broder nu fuglens krop med kædesting, som ligger helt op ad hinanden. Det gøres nemmest og pænest med en broderiramme. Sørg for at brodere lidt ind i vingestoffet, så det kommer til at sidde godt fast. På fuglens øverste del bruges mørkeblå garner. I midten bruges lyserøde. Nederst bruges lyseblå og turkise. Dele af hovedet er slet ikke broderet. Broder derefter ben, hovedfjer, hale og taleboble. Sy perler på de steder, som er angivet på mønsteret.

Klik her for at se tegningen af fuglen

Hendes Verden nr. 41/2010

► SE OGSÅ: Broder selv: Grafiske dåbsminder

► SE OGSÅ: Broder dit eget postkort

► SE OGSÅ: Dug og serviet med kantareller