Grøn vest med hulmønstret bærestykke fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Grøn vest med hulmønstret bærestykke

Hvis du vil, har du her mulighed for at strikke denne flotte grønne vest til din forårsgarderobe.

Af:: Lene Holme Samsøe Foto: Jac
03. feb. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

**Grøn vest med hulmønstret bærestykke

Str.: L (XL) XXL. Svarer til str. 42 (44-46) 48-50.
Overvidde: 100 (109) 118 cm.
Hel længde: Ca. 56 (57) 58 cm.
Garn: Canard 2-trådet, 5 (5) 6 ngl grøn (fv 2028) fra Mohair by Canard.
Kvalitet: 100 % kid mohair. 100 g = ca. 350 meter.
Tilbehør: 7 knapper, gerne forskellige.
Pinde: Nr. 3 og 3½ samt rundp (80 cm) i samme tykkelse.
Strikkefasthed: 22 m glatstrik på p nr. 3½ = 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Kantmasker: Første og sidste m strikkes ret på alle pinde.
Hulmønster (5 m):
1. p (retsiden): 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over.
2. p: 5 vr.
3. p: 5 ret.
4. p: 5 vr.
Gentag p 1-4.

Ryg: Slå 113 (123) 135 m op på p nr. 3, og strik 7 p ret. Skift til p nr. 3½, og fortsæt i omvendt glat (= vr på retsiden, r på vr-siden). Tag 1 m ind i hver side (inden for kantm), når arb måler 5 cm og derpå med 3 cm’s mellemrum i alt 6 gange (= 101 (111) 123 m på p). Tag 1 m ud i hver side (inden for kantm), når arb måler 25 cm og derpå med 2 cm’s mellemrum i alt 5 gange (= 111 (121) 133 m på p). Arb måler nu 33 cm. Strik på de næste 4 p ret over de yderste 14 (15) 15 m i hver side. Luk derpå 10 (11) 11 m af i hver side til ærmegab. Lad de resterende 91 (99) 111 m hvile.

Forstykker:
Slå 56 (61) 67 m op på p nr. 3, og strik 7 p ret. Skift til p nr. 3½, og fortsæt i omvendt glat. Tag ind og senere ud mod sidesømmen i samme højder som på ryggen (= 55 (60) 66 m på p). Efter sidste udt strikkes 4 p ret over de yderste 14 (15) 15 m mod siden. Luk derpå 10 (11) 11 m af mod siden. Lad de resterende 45 (49) 55 m hvile, og strik et forstykke magen til, blot spejlvendt.

Bærestykke:
Sæt delene ind på rundp nr. 3½ således: Strik fra retsiden over m fra højre forstykke, slå 51 (55) 61 m lidt løst op, strik over ryggens m, slå 51 (55) 61 m lidt løst op, strik over m fra venstre forstykke (= i alt 283 (307) 343 m). Næste p (= vr-siden): Kantm r, 5 vr, strik (7 ret, 5 vr) p hen, slut med kantm ret. Næste p (retsiden): Kantm r, strik hulmønster over de næste 5 m (se herover), * 7 vr, strik hulmønster over de næste 5 m *. Gentag fra * til * p hen, slut med kantm r. Fortsæt i mønster med denne inddeling = hulmønster med 7 m omvendt glat mellem hulmønstrene. Bærestykkets facon dannes ved at tage ind i m mellem hulmønstrene. Der tages ind første gang, når bærestykket måler 6 (6) 7 cm, ved fra arb’s retside at strikke 2 vr sm mellem alle hulmønstre. Der er nu 6 m omvendt glat mellem hulmønstrene. Tag ind på samme måde, når arb måler 9, 12, 14, 16, 18 (9, 12, 14, 16, 18) 10, 13, 15, 17, 19 cm. Bemærk: Tag ind helt oppe mod hulmønstrene, dvs. strik de 2 første eller de 2 sidste vr-m sm. Skift mellem dette, dvs. første gang der tages ind, strikkes de 2 første af de 7 vr-m sm p hen. Næste gang, der tages ind, strikkes de 2 sidste af de 6 vr-m sm p hen. Når der er taget ind alle 6 gange, er der 145 (157) 175 m på p, og bærestykket måler 18 (18) 19 cm. Strik 1 p efter sidste p med indt. Skift til rundp nr. 3, og strik 6 p rib (1 r, 1 vr), idet der på første p strikkes 2 m sm over alle hulmønstre (på str. XXL tages skiftevis 1 og 2 m ind over hvert hulmønster, for at halsen ikke skal blive for vid), i alt ca. 121 (131) 133 m. Luk af i rib.

Forkanter og montering: Sy sidesømmene. Strik med rundp nr. 3 m op langs venstre forkant (strik ca. 3 m op for hver 4 p i høj-den). Strik 5 p rib. Luk af i rib. Strik højre forkant på samme måde, blot med 7 knaphuller, som strikkes på 2. p. Det øverste og nederste 2-3 m fra kanten, og de øvrige med jævne mellemrum derimellem. Knaphul: Luk 2 m af. Slå på næste p nye m op over de aflukkede. Sy knapper i.

Hendes Verden nr. 5/2011

► SE OGSÅ: Strik selv: Vest med striber og vingeærmer
► SE OGSÅ: Strik selv: Kort vest med stjerne
► SE OGSÅ: Skøn vest med broderi