Julepynt
SPONSORERET indhold

Hækl selv: Kært krybbespil

For mange er krybbespillet det bedste af al julepynt. De mindste leger med det, og de største nyder bare det hyggelige tableau. Se her, hvordan du kan hækle dit eget.

Af:: Karen Marie Dehn og Stine Hoelgaard Johansen Foto: Anitta Behrendt
09. dec. 2021 | Håndarbejde | Hendes Verden

Hæklet krybbespil

Grundopskrift figurer til hæklet krybbespil julepynt

Materialer:

  • Rester af alpakagarn passende til p nr. 3 i ønskede farver, her er brugt lilla, lyng, sennep, lyseblå, mellemblå og råhvid 
  • Store filtkugler i forskellige hudfarver: beige/svag rosa/ brun og en lille filtkugle til Jesusbarnet
  • Fyldevat

Hæklenål: Nr. 2½.

Arme/ærmer: Vælg en nuance rosa/ beige/brun, som matcher farven på filtkuglen/hovedet. Hækl 2 lm, hækl 8 fm i 1. lm, og luk med 1 km. Hver omg starter med 1 lm og sluttes med 1 km. Hækl 1 omg fm. Skift til den farve, som er valgt til kjortel/krop, og hækl 8 omg fm. Bryd garnet, lad enderne blive i ærmet som fyld, her hæftes altså ikke ender. Hækl en arm/et ærme mere.

Kjortel/krop: Hækl 2 lm, hækl 8 fm i 1. lm, og luk med 1 km. Hver omg starter med 1 lm og sluttes med 1 km. 1. omg: 2 fm i hver m (= 16 fm). 2. omg: 2 fm i hver 2. m (= 24 fm). 3. omg: 2 fm i hver 3. m (= 32 fm). Hækl 4 omg fm. 8. omg: *6 fm, spring 1 m over, 1 fm i næste m*, gent fra * til * omg rundt (= 28 fm). Hækl 3 omg fm. 12. omg: *5 fm, spring 1 m over, 1 fm i næste m*, gent fra * til * omg rundt (= 24 fm). Hækl 2 omg fm. 15. omg: *4 fm, spring 1 m over, 1 fm i næste m*, gent fra * til * omg rundt (= 20 fm). Hækl 1 omg fm. 17. omg: Nu hækles armene/ærmerne med. Hækl 3 fm, over de næste 4 m hækles det 1. foldede ærme med, hækl 6 fm, over de næste 4 m hækles det 2. foldede ærme med, og omg sluttes med 3 fm. Hækl 1 omg fm om 4. omg, så bunden bliver mere markeret, og figuren står bedre. Der hækles set oppefra. Fyld kroppen op med vat. 18. omg: *3 fm, spring 1 m over, 1 fm i næste m, gent fra * til * omg rundt (= 16 fm). 19. omg: *2 fm, spring 1 m over, 1 fm i næste m, gent fra * til * omg rundt (= 12 fm). Bryd garnet.

Montering: Sy hullet i kroppen til. Sy filtkuglen/hovedet fast til kroppen med sytråd.

LÆS OGSÅ: Julepynt: Hæklet tromme og strikket julehjerte

Dekoration af figurerne til hæklet krybbespil 

Materialer: Uldbroderigarn i brune, grå og vinrøde nuancer • Stofrester • Filt • Blomsterpind • Træperle • Guldmaling • Vindseltråd • Lidt perler/pailletter.

Alle figurer: Broder med 1 deltråd i nålen. Broder øjnene med små fladsting, munden syes med et enkelt sting.

Josef, Jomfru Maria og det lille Jesusbarn – uden dem ville der slet ikke være nogen jul.

Maria med Jesus:

Klip Marias tørklæde i tyndt bomuldsstof, efter skabelonen. Broder pandehåret med fladsting i lidt uens længder. Fold den lige kant på tørklædet mod vrang, placer det på Marias hoved, og sy det på med små usynlige sting langs kanten omkring hovedet. Sy tørklædet let fast et par steder omkring skulderen, så det falder pænt ned ad ryggen. Klip et stykke stof på 6 x 6 cm. Fold den ene kant, 0,5 cm mod vrang, og sy kanten fast langs Jesu ansigt. Svøb stoffet om den fiktive krop (her måler Jesus 3,5 cm), klip stoffet til, så det ikke fylder for meget, og sy svøbet sammen med små usynlige sting. Broder øjne, og sy Jesus fast i Marias arme.

Josef: Broder hår med forskudte fladsting rundt på toppen af hovedet. Sy armene fast til kroppen med et par sting, sådan at Josef kan holde sin stav under den ene arm. Staven er en 10 cm lang pind.

LÆS OGSÅ: Hækl selv: Hæklet hjertekrans

Det var englene, der sang så smukt, da Jesus blev født. Lav lige så mange, du synes der skal til dit kor.

Engel: Tegn vingerne af efter skabelonen, og klip dem ud i filt. Sy håret med små fladsting, fra midterskilningen og om bag på hovedet, og afslut med nogle franske knuder i nakken. Sy vingerne på ryggen, og sy hænderne fast med et par sting. Lav en lille glorie af vindseltråd, og sæt den fast bag vingerne.

De tre vise mænd så den store ledestjerne og bragte fine gaver til den nyfødte kongesøn.

Tre vise mænd:

Blå vis mand: Tegn kongekronen af efter skabelonen, og klip den ud i filt. Sy kronen sammen midtbag, og sy den på hovedet.

Brun vis mand: Broder franske knuder og fladsting øverst på hovedet. Sy armene fast med et par sting, sy perler og pailletter imellem hænderne.

Bordeaux vis mand: Broder fladsting øverst på hovedet. Klip uldgarn i ca. 9 cm’s længde, fold det på midten, og sy det under ”næsen”, klip skægget til i en passende længde. Klip blomsterpinden ned til en længde på 8,5 cm, spids den i den ene ende, og lim træperlen på. Mal stokken med guldmaling, og lad den tørre.

Hæklet krybbespil som de mindste kan lege med og de største bare kan nyde synet af.

Hytte til hæklet krybbespil

Materialer: Rester af træ i mål som på tegningen (evt. tynd plade til bagsiden) • Brun akrylmaling • Små grene, hø eller tørret græs • Trælim • Små søm • Ler • Stiksav.

Skær træstykker ud i målene på tegningen med en stiksav. Her er brugt brædder på 1,5 cm til hele huset, bortset fra bagbeklædningen, som er 0,5 cm tyk. Mal alle delene med en meget fortyndet brun akrylmaling, sådan at du stadig kan se træets åre igennem malingen, lad dem tørre. Lim husdelene sammen, og slå bagbeklædningen på med små søm. Lim taget på, og lim en gren, som passer i størrelsen, langs tagryggen. Læg et godt lag lim på taget, og lim græs/hø fast derpå, lad det tørre. Pynt langs tagets kanter med grene i passende tykkelser, skær dem evt. over på den lange led, så er de lettere at lime på.

Se skabelonen til hæklet krybbespil her

Hendes Verden nr. 48/2014

Anbefalet til dig