Hækl selv: Hæklet rund løber fra HendesVerden
Foto: Jacqueline Fluri

Hækl selv: Hæklet rund løber fra HendesVerden

Hækl selv: Hæklet rund løber

Del på

Vi er gået hækleamok og har hæklet en flot rund løber i smukke farver.

Af lotte 11.jul.2016 Håndarbejde

Hæklet rund løber

Mål: Hækl til ønsket størrelse.
Garn: Hooked Zpagetti, gråmeleret og evt. en rest sennepsfarvet fra Järbo Garn samt rester af bomuld/ akryl-kvaliteter, som passer til hæklenål nr. 2½.
Kvalitet: Hooked Zpagetti: 100 % bomuld. 1 cone = ca. 900 g.
Hæklenål: Nr. 2½.


Bemærk: Ved skift af Zpagetti undervejs syes de to ender sammen med sytråd.

Af Zpagetti dannes en lille bitte ring, som syes sammen med sytråd. Lad Zpagettitråden fortsætte ud mod venstre. Hæft bomuldsgarnet i den valgte farve omkring ringen. Om ringen hækles 12 fm. Herfra fortsættes rundt i spiral. Markér omg’s start og slutn med en markør, som rykkes for hver omg. Hækl fm ned i fm fra forrige omg og samtidig omkring Zpagetti. Skift farve, når du har lyst, både det inderste og det yderste garn. Brug af dine rester: 2. omg: 2 fm i hver fm. 3. omg: 2 fm i hver 2. fm. 4. omg: 2 fm i hver 3. fm. 5. omg: 2 fm i hver 4. fm. 6. omg: 2 fm i hver 5. fm. Fortsæt rundt, og hækl 1 fm mere mellem hver udt for hver omg. Hækl, til arb har den ønskede str.

Montering: Enden af zpagettitråden trækkes ind på bagsiden af m på omg nedenunder. Hæft alle ender. Damp arb forsigtigt.

Hendes Verden nr. 28/2015

► SE OGSÅ: Hækl selv: Legetæppe med stribemønster
► SE OGSÅ: Hækl selv: Romantisk sengetæppe
► SE OGSÅ: Hækl selv: Et havfruehale tæppe

Del på
Kommentarer (0)

Henter...