Hækl selv: Katten Kisser fra HendesVerden
Foto: Anitta Behrendt
Hendes Verden

Hækl selv: Katten Kisser fra HendesVerden

Hækl selv: Katten Kisser

Del på

Fat den lille hæklenål, og arbejd dig opad med fastmasker, til du har fremtryllet katten, alle vil holde af.

Af Stine Hoelgaard Johansen 19.jul.2016 Håndarbejde

Hækl selv: Katten Kisser



Højde: 33 cm.
Garn: Bommix Bamboo, 1 ngl grå (fv 1361), 1 ngl lyserød (fv 4951), 1 ngl råhvid (fv 0075) og en rest mint (fv 7093) fra Hjertegarn.
Kvalitet: 70 % bambus/30 % bomuld. 50 g = 105 meter.
Hæklenål: Nr. 2½.
Hæklefasthed: 22 m og 24 rk i fm = 10 x 10 cm.
Tilbehør: Fyldevat • Rest af sort bomuldsgarn • Små knapper til bluse og skørt.

Arme: Med grå hækles 2 lm. I 1. lm hækles 15 fm. Fortsæt rundt med fm i spiral. Når arb måler 3 cm, skiftes til lyserød. Hækl lige op, til arb måler 11 cm. Bryd garnet. Hækl 1 arm mere.

Ben: Hækles som arme. Efter det 2. ben fortsættes lige over i kroppen.

Krop: Hækl 8 lm, hækl det 1. bens m, hækl 8 fm tilbage langs de 8 lm, og hækl 2. bens m = 46 m. Hækl fm rundt i spiral, til arb fra de nye m måler 12 cm. Fyld armene let med vat, og hækl dem med over 8 fm i hver side af arb. Hækl yderligere 1 omg lige op. På næste omg tages jævnt fordelt ind til 30 fm. Fyld ben og krop op med vat. Skift til grå. Hækl 2 omg lige op. På næste omg tages ud ved at hækle 2 fm i hver 3. fm = 40 fm. Hækl 1 omg lige op. På næste omg hækles 2 fm i hver 4.
fm = 50 fm. Hækl 21 omg lige op. Bryd garnet.

Montering: Med lyserød broderes snude med fladsting og mund med bagsting. Med sort broderes øjne og knurhår med fladsting. Fyld hovedet op med vat, og sy det til i toppen. Sy 2 små knapper fast øverst på ”blusen” med delt tråd i mint.

Skørt: Med råhvid hækles 55 lm. Vend med 6 lm (så der dannes 1 trense), og hækl fm hele vejen tilbage fra 7. lm. Saml arb til en ring efter trensen, og hækl 2 omg lige op. Start hver omg med 1 lm, og slut med 1 km.
1. omg: *Spring 1 fm over, i næste fm hækles (1 stgm, 2 lm, 3 stgm, 2 lm, 1 stgm = musling), spring 1 fm over, 1 fm*, gent fra *til* omg rundt, og slut med 2 km, først hen til og derefter omkring de 2 første lm på omg.
2. omg: *2 lm (= 1 stgm), om de 2 lm hækles yderligere 2 stgm, 2 lm, 1 stgm i de midterste af de 3 stgm på forrige omg, 2 lm, 3 stgm om de næste 2 lm*, gent fra *til* over hver musling fra forrige omg, og slut med 1 km hen til de 2 lm i starten af omg.
3. omg: *2 lm (= 1 stgm), hækl 2 stgm over de 2 stgm fra forrige omg, 2 lm, hækl 3 stgm i den enkelte stgm fra forrige omg, 2 lm, hækl 3 stgm over de 3 stgm fra forrige omg*, gent fra *til* omg rundt, og slut med 1 km hen til de 2 lm i starten af omg.
4. omg: Skift til mint, og hækl *2 lm (= 1 stgm), hækl 2 stgm over de 2 stgm fra forrige omg, 2 lm, hækl 2 stgm i 1. stgm af de 3 stgm fra forrige omg, 2 lm, 1 stgm i den midterste stgm, 2 lm, 2 stgm i den sidste stgm, 2 lm, hækl 3 stgm over de 3 stgm fra forrige omg*, gent fra *til* omg rundt, og slut med 1 lm hen til de 2 lm i starten af omg. Bryd garnet. Hæft ender. Sy en knap fast i linningen, så det passer med trensen.

Hendes Verden nr. 29/14

► SE OGSÅ: Sjov strikket kat
► SE OGSÅ: Kattekostume til BabyBorn dukken
► SE OGSÅ: Hæklet kat

Del på
Kommentarer (0)

Henter...