Hækl selv: Kurv med striber fra HendesVerden
Foto: Jacqueline Fluri

Hækl selv: Kurv med striber fra HendesVerden

Hækl selv: Kurv med striber

Del på

Fremhæv din kreativitet med hæklede kurve i stuen – så har dine igangværende projekter også et sted at bo.

Af lotte 09.feb.2016 Håndarbejde

*

Hæklet kurv med striber

Mål: Højde 16 cm/diam 21 cm.
Garn: Cotton 8, 5 ngl grå (fv 1440) fra Mayflower samt rester i ønskede farver til striber.
Kvalitet: 100 % bomuld. 50 g = 170 meter.
Hæklenål: Nr. 3½.
Hæklefasthed: 14 fm med 3-dobbelt garn = 10 cm.
Bemærk: Arb hækles med 3-dobbelt garn. Der hækles på en lille hæklenål, så arb bliver fast.

Hækl 2 lm, i 1. lm hækles 8 fm, luk med 1 km. Hver omg starter med 1 lm og slutter med 1 km.
1. omg:
2 fm i hver m = 16 fm.
2. omg: 2 fm i hver 2. m = 24 fm.
3. omg: 2 fm i hver 3. m = 32 fm. Fortsæt på denne måde med 1 fm mere imellem hver udt for hver omg, indtil der er 6 fm imellem hver udt. Hækl 1 omg lige op og derefter 1 omg med 7 fm imellem hver udt. Fortsæt på denne måde med skiftevis 1 omg lige op og 1 omg med udt, hvor der bliver 1 fm mere imellem udt for hver gang, indtil der er 10 fm mellem udt. Obs: Hvis kurven skal være større, fortsættes på denne måde indtil ønsket diam. Hækl 22 omg lige op eller til ønsket højde. På næste omg hækles hanke således: 18 fm, 16 lm (= hank), spring 16 fm over, 37 fm, 16 lm (= hank), spring 16 fm over, 19 fm. Hækl en omg fm, hvor der om hver hank hækles 19 fm. Bryd garnet.

Striber: Med ønskede farver i dobbelt tråd hækles kulørte striber rundt mellem hver anden eller udvalgte omg. Pas på ikke at hækle striberne for stramt. *Hæklenålen stikkes fra forsiden og om til bagsiden, hvor den griber fat i den farvede tråd og trækker denne med tilbage gennem samme m = 1 løkke på nålen. Stik nålen ned i næste m fra forsiden og om til bagsiden, hvor den griber fat i den farvede tråd og trækker denne med tilbage = 2 løkker på nålen, 2. løkke trækkes med det samme videre igennem 1. løkke (= km) = 1 løkke på nålen*, gent fra * til * omg rundt. Bryd garnet, og hæft enderne på indersiden af kurven.

Montering: For at markere overgangen mellem bund og sider hækles til slut 1 omg fm omkring 1. omg af de 22 omg. ”Fold” arb omkring denne omg. Stik nålen gennem hullerne på undersiden af omg og ud igen på oversiden af omg, og hækl fm heromkring. På denne måde dannes en tykkere og mere markant kant.

Hendes Verden nr. 6/2015

► SE OGSÅ: Hækl selv: 8 skønne Disney figurer
SE OGSÅ: Hæklet pindsvin Pelle
► SE OGSÅ: Hendes Verdens 10 mest populære hækleopskrifter

Del på
Kommentarer (0)

Henter...