Hækleopskrift
SPONSORERET indhold

Hækl selv: Rund og aflang pude

De to puder er i forskellige mønstre og teknikker, men farverne binder dem sammen.

Af: Stine Hoelgaard Johansen Foto: Anitta Behrendt
06. aug. 2017 | Håndarbejde | Hendes Verden

Hæklet rund pude

 

Mål: Ca. 40 cm i diam.
Garn: Soft Cotten, 3 ngl råhvid (fv 8802) fra Järbo Garn.
Hæklenål: Nr. 4.
Tilbehør: Rester af bomuldsgarn nr. 8 i ønskede farver (her 7 forskellige) samt monteringspude.
Bemærk: Først hækles en ensfarvet pude, bagefter hækles cirklerne på.
1. omg: Hækl 3 lm med råhvid, i 1. lm hækles 9 hvstgm. Slut omg med 1 km i 3. lm. Hver omg startes med 2 lm (= 1 hvstgm) og sluttes med 1 km hen til 2. lm i starten af omg. 2. omg: 1 hvstgm i samme m som lm, herefter 2 hvstgm i hver m = 20 hvstgm.
3. omg: Fortsæt udt, men med 2 hvstgm i hver 2. m. Fortsæt udt på denne måde på hver omg, men med 1 hvstgm mere imellem udt for hver omg, indtil der i alt er 18 hvstgm mellem udt, eller indtil puden har det ønskede mål. Bryd garnet.


Cirkelstriber: Med de ønskede farver, enkelt eller dobbelt tråd, hækles kulørte cirkler rundt mellem hver eller mellem udvalgte omgange. NB! Pas på ikke at hækle cirklerne for stramt! *Hæklenålen stikkes fra forsiden og om til bagsiden, hvor den griber fat i den farvede tråd og trækker denne med tilbage gennem samme m = 1 løkke på nålen. Så stikkes nålen ned i næste m fra forsiden og om til bagsiden, hvor den griber fat i den farvede tråd og trækker denne med tilbage = 2 løkker på nålen, 2. løkke trækkes med det samme videre igennem 1. løkke (= km) = 1 løkke på nålen*, gent fra *til* omg rundt. Bryd garnet, og hæft ende. 

Hæklet aflang pude

 

Mål: Ca. 60 x 40 cm.
Garn: Hverdagsuld, 1 ngl i hver af farverne råhvid (fv 02), pudder rosa (fv 13), lys okker (fv 35), blågrøn (fv 28) og midnats diset (fv 23) fra Tusindfryd Cph.
Kvalitet: 100 % uld. 50 g = 150 meter.
Hæklenål: Nr. 3.
Tilbehør: 65 x 50 cm stof til bagside • 1 stk. monteringspude, 60 x 40 cm • 7 stk. (evt. forskellige) knapper.
Stribemøster: *Midnats diset, lys okker, pudder rosa, råhvid, blågrøn*, gent fra *til*, til arb har det ønskede mål.


Forside: Med midnats diset hækles 102 lm, forholdsvis løst. 1. rk: Hækl i 5. lm fra nålen *3 stgm, spring 2 lm over*, gent fra *til*, og slut med 1 stgm i sidste m. Vend arb. 2. rk: 2 lm, 2 stgm om mellemrummet mellem sidste stgm-gruppe og sidste stgm på forrige rk. Fortsæt med at hækle stgm-grupper på 3 stgm imellem hver af stgm-grupperne på forrige rk, slut med 3 stgm. Vend arb. 3. rk: 2 lm, spring 1. stgm-gruppe på forrige rk over, hækl stgm-grupper på 3 stgm imellem hver af stgmgrupperne på forrige rk, og slut med 1 stgm over den sidste stgm på forrige rk. Gent 2. og 3. rk, og hækl ”stribemønster”, til der i alt er hæklet 41 rk, slut med 1 rk midnats diset. Bryd garnet.


Kant med knaphuller: Fæst med midnats diset om opslagsrk, og hækl i modsat retning af det foregående arb: 101 fm, og herefter 3 rk, hvor hver rk vendes med 1 lm. På næste rk hækles knaphuller ind således: 15 fm, *hækl 1 knaphul ved at hækle 2 forholdsvis løse lm, spring 2 fm over, 8 fm*, gent fra *til* i alt 7 gange, men slut med 14 fm. Vend arb. På næste rk hækles 2 fm om de 2 lm. Hækl yderligere 2 rk fm. Bryd garnet.


Montering: Hæft enderne. Sy evt. et betræk til monteringspuden. Klip bagsidestoffet, så det passer til den hæklede forside, plus rigeligt sømrum. Buk sømrummet om, pres, og sy stoffet fast til forsiden, langs bunden og siderne, således at det sidste stykke med knaphullerne foldes ned over toppen af bagsidestoffet. Sy knapperne i ud for knaphullerne.

Hendes Verden nr. 31/2014

► SE OGSÅ:  Hækl selv: Pude i blomst

► SE OGSÅ:  Hæklet pude med 197 blomster

► SE OGSÅ:  Lav en hæklet uglepude