Hækl selv: Sjal i irsk hækling fra HendesVerden
Foto: Jacqueline Fluri

Hækl selv: Sjal i irsk hækling fra HendesVerden

Hækl selv: Sjal i irsk hækling

Del på

Hækl med knopper - flot sjal i irsk hækling.

Af lotte 31.maj.2016 Håndarbejde

**

Sjal i irsk hækling



Str.: 75 x 40 cm.
Garn: Puno, 7 ngl hvid (fv nr. 811) fra Gepard.
Kvalitet: 68 % babyalpaca, 10 % merinould, 22 % pa. 50 g = 110 meter.
Hæklenål: Nr. 5 og 6.
1 uafsluttet stgm: Sl o, stik nålen gennem m, sl o, og træk garnet igennem (= 3 løkker på nålen), sl o, og træk garnet igennem de første 2 løkker (= 2 løkker på nålen – der ventes således med at hækle det sidste led af m).
Picot (P): 6 lm, 1 fm i den første af de 6 km.
Pompon: Hækl 3 lm, derefter 5 uafsluttede stgm (se 1 uafsluttet stgm) i den 1. af de 3 lm (= 6 løkker på nålen), sl o, og træk garnet gennem alle løkker på én gang = ½ pompon. Hækl derefter 3 lm, hækl 5 uafsluttede stgm i den lille løkke, der samlede de 6 løkker fra før = ½ pompon mere. Klap de 2 halve pomponer sammen, og saml dem med en 1 km i den lm, den første halve pompon blev hæklet i.

Der hækles frem og tilbage i rk i et irsk mønster med picoter. Hækl 90 lm med hæklenål nr. 6. Skift til hæklenål nr. 5.
1.
rk: Vend med 5 lm, *2 lm, 1 P (se Picot), 1 lm, spring 4 m over på opslag-ningsrk, 1 stgm i næste m* – bemærk at rk’s 1. stgm hækles i den 12. lm fra den 1. P = 18 buer.
2. rk:
Vend med 5 lm, 2 lm, 1 P, 1 lm, 1 stgm i første bue lige efter P fra foregående rk, *2 lm, 1 P, 1 lm, 1 stgm om næste bue efter P*, gent fra * til * = 18 buer. 
3.-55. rk:
som 2. rk. Fortsæt nu rundt i omg.

Kant med lm-buer:
1. omg:
Skift til hæklenål nr. 6, og beg med den korte side. Vend med 5 lm, 1 stgm om første bue efter P, *4 lm, 1 stgm om næste bue efter P*, gent fra * til * hen til hjørnet. Skift til hæklenål nr. 5. Hækl i hjørnet: 5 lm, 1 fm i samme  hjørne. Langs langsiden hækles der skiftevis en lille og en større bue. Der hækles ned om alle buer således: Hækl 4 lm, 1 fm om første bue (= hjørnebuen), *4 lm, 1 fm om næste bue*, gent fra * til * ned til hjørnet, hvor der hækles 5 lm, 1 fm i samme bue. Hækl langs den anden korte side (dvs. opslagsrk) som langs den første korte side: *4 lm, 1 stgm om første bue efter P, *4 lm, 1 stgm om næste bue efter P*, gent fra * til * hen til næste hjørne, hvor der hækles en ekstra bue på 5 lm. Hækl langs den anden langside som beskrevet under den første. Slut af med 1 km i m ved foden af det første hjørne.
2. omg: Hækl 1 km i hver af de 3 lm på hjørnebuen, 5 lm, 1 fm om samme bue, *5 lm, 1 fm om næste bue*, gent fra * til * hele vejen rundt, men hækl en ekstra bue a 5 lm i hvert hjørne. Slut med 1 km i m ved foden af hjørnebuen.
3.-4. omg: Som 2. omg. 5. omg/pomponkant: 1 km i hver af de første 3 lm på hjørnebuen, 1 pompon (se Pompon), 1 fm i samme bue. *3 lm, hækl om næste bue: 1 fm + 1 pompon + 1 fm*, gent fra * til * hele vejen rundt. Slut med 1 km i 1. m på omg.

Hendes Verden nr. 22/2015

► SE OGSÅ:  Hækl selv: Hæklet sjal med blomster
► SE OGSÅ: Hækle selv: Fint hæklet sort sjal
► SE OGSÅ: Hækl selv: Farverigt hæklet sjal

Del på
Kommentarer (0)

Henter...