Hækl selv: Tørklæde i netmønster fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Hækl selv: Tørklæde i netmønster

Hækl, så langt du orker...et smukt tørklæde i netmønster.

Af: Stine Gudmand Høyer Foto: Jacqueline Fluri
11. jul. 2017 | Håndarbejde | Hendes Verden

Hæklet tørklæde i netmønster

Mål: 150 x 20 cm (bliver lidt længere i brug).
Garn: Peruvian Highland Wool, 100 g koboltblå (fv 249) fra Filcolana.
Kvalitet: 100 % uld. 50 g = 100 meter.
Hæklenål: Nr. 6.
Hæklefasthed: 6 rk. i mønster = ca. 10 cm i højden.

Tørklæde i netmønster

Bemærk: Tørklædet hækles frem og tilbage på den korte led. Mønsteret dannes over 2 rk. På den ene rk er der lm-buer, og på den anden rk hækles mønster med 2 stgm i sm m efterfulgt af 1 fm, som hækles omkring lm-buen. På 1. rk. hækles  gennem bundlænken i m, da tørklædet derved får en pæn og stabil kant.

Hækl 34 lm. 1. rk: Vend, begynd i 4. lm fra nålen, og hækl 2 stgm i denne m, *spring 1 m over, 1 fm i næste m, 2 lm, spring 3 m over, 2 stgm i næste m*, gent fra * til * rk hen (vend lm-kæden, så ”bagsiden” af lm vender opad, og hækl fm gennem bundlænken, der ligner en lille perle, på m). 2. rk: Vend, 2 lm, 1 km i den 2. stgm, 7 lm, *1 stgm i den 2. af de 2 stgm i næste stgm-gruppe, 5 lm*, gent fra * til * rk hen. Slut med 1 stgm i 2. stgm. 3. rk: Vend, 3 lm, 2 stgm i stgm, *1 fm omkring lm-buen, 2 lm, 2 stgm i næste stgm*, gent fra * til *, og slut med 2 stgm i den 2. lm i begyndelsen af den foregående rk. Gent 2. og 3. rk, til tørklædet har den rette længde. Afslut: Vend, 2 lm, 1 km i den 2. stgm. Hæft ender. Vask arb i koldt vand, og lad tørre fladt.

Hendes Verden nr. 28/2015

Anbefalet til dig