Hækleopskrift
SPONSORERET indhold

Hækl selv: Vaskbare kurve

Hæklede kurve kan bruges til meget. Her er den brugt som brødkurv og kan vaskes.

Af:: Stine Hoelgaard Johansen Foto: Anitta Behrendt
30. jun. 2017 | Håndarbejde | Hendes Verden

*

Små hæklede kurve

Str.:
Lille skål:
12 cm i diam
Stor skål: 18 cm i diam. Begge skåle er 6 cm høje.
Garn: Rester af hvid (til bunden) og 2 farver (til siderne) i 100 % bomuld (evt. Cotten 8 fra Mayflower, Tendens fra Hjertegarn el.lign. garn)
Hæklenål: Nr. 3½ og 4.
Bemærk: Kurvene er vendt på vrangen, efter de er hæklet, retten er dog også pæn og kan også vende ud. Bunden hækles med 3 tråde, siderne med 2 tråde i hver farve.

Hækl med 3 tråde i bundfv 2 løse lm. 1. omg: I 1. lm hækles 6 fm, omg lukkes med 1 km i 1. lm på omg. Hver omg starter med 1 lm og slutter med 1 km i 1. fm. 2. omg: 2 fm i hver fm = 16 fm. 3. omg: 2 fm i hver 2. fm = 24 fm. 3. omg: 2 fm i hver 3. fm = 32 fm. Fortsæt på denne måde med 1 fm mere mellem udt, til der er 66 fm (lille skål), 84 fm (stor skål) eller ønsket størrelse. Bryd garnet. Fortsæt lige op med kanterne i 2 farver. 1. omg: (fv 1) 2 lm, *spring 1 fm over, 1 fm i næste fm, 1 lm*, gent fra * til *, og slut med 1 km i 1. lm på omg. 2. omg: (fv 2) 1 lm, *1 fm om fm 2 omg nede (i mellemrummet mellem fm på 1. omg), 1 lm*, gent fra * til *, og slut med 1 km i 1. lm. Den 1. gang, 2. omg hækles, hækles fm ned i skålens bund. De følgende gange hækles om fm 2 omg nede i samme fv. 3. omg (fv 1): 2 lm, *1 fm om fm 2 omg nede (om samme fv som hækles med), 1 lm*, gent fra * til *, og slut med 1 km i 1. lm på omg. Gent 2. og 3. omg, til der i alt er hæklet 13 omg eller ønsket højde. Bryd begge farver.

Montering: Vend arb om, så vr-siden vender udad. Alle enderne hæftes inde i skålen. Med fv 1 hækles en omg fm omkring omgange i overgangen mellem bund og side for at markere overgangen og stabilisere skålen.

Hendes Verden nr. 26/2015

Anbefalet til dig