Hækleopskrift
Foto: Jacqueline Fluri
Hendes Verden

Hæklet netbluse fra Hendes Verden

Hæklet netbluse

Blusen bliver et sikkert hit til sommer, da du kan bruge den over kjoler og toppe og selv over bikinien, hvis du trænger til at blive dækket lidt til.

Af Sandnes Garn 22.jun.2017 Håndarbejde

*


HÆKLET NETBLUSE


Str.: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL.
Overvidde: 90 (100) 110 (120) 128 (135) 140 cm.
Hel længde: 55 (56) 57 (58) 59 (60) 60 cm.
Garn: Mandarin Petit, 3 (4) 4 (5) 5 (6) 7 ngl beige (fv 2431) fra SandnesGarn.
Kvalitet: 100 % bomuld. 50 g = 180 meter.
Pinde: Rundp nr. 3 (40 cm).
Hæklenål: Nr. 3½.
Hæklefasthed: 5½ ruder i bredden og 12 rk i højden på nål nr. 3½ = 10 x 10 cm. Passer hæklefastheden ikke, må der prøves med en finere eller grovere nål.


Forstykke: Hele arb hækles i et stykke. Hækl 106 (118) 126 (138) 146 (154) 162 lm lidt løst med hæklenål nr. 3½. 1. rk: Hækl 1 fm i 8. lm fra nålen, * 5 lm, spring 3 lm over, 1 fm i næste lm *, gent fra * til *, slut med 2 lm, 1 dbstgm i sidste lm. 2. rk: Hækl * 5 lm, 1 fm i næste lm-bue *, gent fra * til * rk hen (= 25 (28) 30 (33) 35 (37) 39 ruder). 3. rk: Hækl * 5 lm, 1 fm i lm-buen *, gent fra * til * rk hen, slut med 2 lm, 1 dbstgm i dbstgm. Gent 2. og 3. rk, til arb måler 55 (56) 57 (58) 59 (60) 60 cm – sørg for at slutte med 3. rk. Lav halsudskæring ved at hækle således: Fortsæt med 2. rk, og hækl 5 (6) 7 (8) 9 (10) 11 ruder, hækl 59 (63) 63 (67) 67 (67) 67 lm, spring over 15 (16) 16 (17) 17 (17) 17 ruder, 1 fm i næste lm-bue, 5 (6) 7 (8) 9 (10) 11 ruder. Fortsæt nu med at hækle ryggen.


Ryg: Hækl 3. rk over de 5 ruder på hver skulder, og hækl * 5 lm, spring 3 lm over, 1 fm i næste lm *, gent fra * til * over lmrk ved halsen (slut med 5 lm, spring 3 lm over). Fortsæt nu med at hækle 2. og 3. rk, til ryggen er lige så lang som forstykket. Hækl sidste rk således: Hækl * 3 lm, 1 fm i lm-buen *, gent fra * til * rk hen. Bryd garnet.


Montering: Sy blusen sammen i siderne, men lad ca. 18 (18) 19 (19) 20 (20) 21 cm eller ønsket vidde stå åbne til ærmegab.

Ærmekant: Strik ca. 2 m op i hver lmbue og 1 m i hver dbstgm på rundp nr. 3 rundt langs ærmegabene, det samlede m-antal skal være deleligt med 4. Strik nu 4 cm rundt i rib (2 r, 2 vr). Luk af i rib, og bryd ikke garnet. Fortsæt med at hækle en picotkant rundt langs ærmekanten således: Fæstn garnet med 1 km, * 3 lm, 1 fm i første lm, spring 1 m over, 1 fm i næste m *, gent fra * til * omg rundt. Hækl en omg fm rundt langs halsudskæringen.

Hendes Verden nr. 25/2013


dupa

Henter...