Lav en fin broderet julesok fra HendesVerden
Foto: Jacqueline Fluri

Lav en fin broderet julesok fra HendesVerden

Lav en fin broderet julesok

Del på

Sød julesok til pynt - eller til alle december måneds små overraskelser

Af hmmasv 08.nov.2015 Håndarbejde

Broderet julesok

Materialer: 2 stykker hørlærred (10 tråde) på ca. 15 x 30 cm, 35 cm stribet bomuldsstof, strygelærred og 1 ring til ophæng.

Vejledning: Find midten af diagram og det ene hørlærredstykke, start broderiet her eller tæl ud herfra. Broder korssting og stikkesting med 2 deltråde i nålen og alle sting over 2 x 2 tråde i stoffet. Pres det færdige arbejde fra vrangsiden med et fugtigt klæde over.

Klip 2 mønsterdele til sok – se side 64 – i bomuldsstof med 1 cm’s sømrum – forlæng ifølge mønster og lad siderne foroven skrå lidt udad. Klip og stryg strygelærred på vrangsiden af begge stofstykker.

Klip hørlærredstykkerne til, så de passer med sokkestykkernes øverste stykke – beregn 5 cm’s sømrum foroven og langs de øvrige sider 1 cm’s sømrum.

Fold de nederste kanter på broderistykkerne om til vrangsiden, og pres. Hæft broderistykkerne på sokkestykkerne, så broderikanten følger sokkernes øverste kant. Sy broderistykkerne fast langs den øverste og nederste kant. Sy til sidst sokkedelene sammen ret mod ret. Sy ringen i til ophæng.

Se mønstret til broderet julesok her

►SE OGSÅ:  Build-a-Bear Luciakjole

►SE OGSÅ:  Syet nissepar

►SE OGSÅ:  Sød strikket nissehue

Del på
Kommentarer (0)

Henter...