Lav selv: Sangskjuler formet som en salmebog fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Lav selv: Sangskjuler formet som en salmebog

Hvem skulle tro, at den stilfulde sorte salmebog i virkeligheden er fyldt med sange.

Af:: Birgit Kaarvig Foto: Claudi Thyrrestrup
14. maj. 2014 | Bolig | Hendes Verden

Salmebogssangskjuler

 Du skal bruge:
• Træskrin, der måler 21 x 16 x 7,5 cm
• Et ark (50 x 70 cm)
• Sort tyndt bølgepap
• Sort maling
• Guldmaling på tube, f.eks. Studio acrylic gold
• Guldborter og guldbogstaver


Materialer er fra Panduro Hobby.


Sådan gør du
Mal skrinet indvendigt med guldmaling. Mal ryggen sort. Mal de øvrige tre sider med guldmaling. Klip et stykke af bølgepappet til forside på 23 x 34 cm. Bøj pappet til 23 x 17 cm, den glatte side skal vende ud. Spray lim på bølgesiden, og pres lagene
sammen. Gentag på bogens bagside. Lim for- og bagsiden på skrinet, så det ligner et bogomslag. Den side, hvor pappet er bøjet og de to korte sider af det sammenlimede stykke, skal stikke 1 cm ud over skrinet på de tre sider, der er malet med guld. Mal kanterne med sort tusch. Klip et stykke på 21 x 12 cm til ryg. Dekorer stykket med guldborter, og lim rygstykket på 1,5 cm inde på bogens forside. Bøj rygstykket blødt om til bogens bagside, og lim det fast 1,5 cm inde. Skriv salmebog på bogens forside. Det er nemmest at trykke sangene i to processer. Print/kopier først portrættet, og bagefter trykkes teksten ovenpå.

Hendes Verden nr. 7/2008

► SE OGSÅ: Delikate karameller som sangskjuler
► SE OGSÅ: Lav selv: Lagkagesangskjuler
► SE OGSÅ: Festlige sangskjulere: Bådsange