Sy et liftgardin i transparant stof fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Sy et liftgardin i transparant stof

Det tekniske udstyr, der kan få hejsesystemer til at fungere, køber du som samlesæt – så er det bare op til dig at vælge stof, farve og mønster, der vil passe til din stue.

Af:: Citrus Press Foto: Citrus Press
27. feb. 2012 | Håndarbejde | Hendes Verden

**
LIFTGARDIN I TRANSPARANT STOF
Gardinet her er delt op i 3 fag, som kan trækkes op og ned efter behov.

Materialer: Transperant stof til 1 fag: Læg 8 cm til i hver side, 8 cm til forneden og 4 cm til foroven • Ringe på gardinets bagside, som styrer løftesnorene: Beregn 1 ring i hver side for ca. hver 12.–16. cm, hvor den nederste sidder 4 cm fra nederste kant på det færdige gardin. Hvis gardinet er meget bredt, må du beregne en ekstra række midt på gardinet. Hvis du anvender et tæt gardin, kan du bruge liftbånd i stedet for ringe • 1 stk. snorrelås og en snorholder for hver snor ud over den ved snorlåsen. I dette her tilfælde 1 stk. og en snorsamler/løftekugle • 1 liftgardinstang i vinduets bredde med velcrobånd, fra Stof og Stil • Løftesnor: 2,5 x gardinets højde + 1 gange bredden + 2 x 5 cm til at binde i nederste ring med.

Vejledning: Klip 3 stykker stof der har mål som ovenfor angivet. Buk stofstykkerne først 1 cm og derefter 7 cm om i siden og stik. Buk øverste kant 2 x 2 cm og pres. Sy velcrobåndet på bagsiden, idet ombukket samtidig sys fast. Buk nederste kant 2 x 4 cm og stik. Sy gardinringene på i hånden i ombukkenes kant mod midten. Den nederste ring sættes øverst på nederste ombuk og den øverste ring lige nedenfor velcrobåndet. De andre jævnt fordelt. Bind snorenden i nederste venstre ring og træk snoren op igennem de andre ringe og op igennem snorholderen på stangen, som er placeret rigtigt i forhold til snorenes afstand. Træk snoren hen til snorlåsen og igennem denne.
 Bind den højre snor igennem nederste ring og før den op igennem de andre snore og op igennem låsen. Begge kommer nu ud igennem snorlåsen. Klip dem af så de er lige lange og bind dem sammen med en knude. Sæt snorsamleren/løftekuglen over knuden.


Bind den højre snor igennem nederste ring og før den op igennem de andre snore og op igennem låsen.