Smuk lyseblå top fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Smuk lyseblå top

Åbne hæklemønstre passer rigtig godt til luftige sommertoppe.

Af:: Lone Oldrup Foto: Jacqueline Fluri
22. jul. 2017 | Håndarbejde | Hendes Verden

Hæklet lyseblå top

Str.: XS/S (M/L).
Overvidde: 80 (100) cm.
Hel længde: 50 (52) cm.
Garn: Livorno, 5 (5) ngl lyseblå (fv 211) fra Wilfert’s.
Kvalitet: 54 % bomuld/32 % viskose/14 % hør. 50 g = ca. 150 meter.
Hæklenål: Nr. 3.
Hæklefasthed: 1 mønsterrapport = 5 cm. Passer hæklefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere hæklenål.
Tilbehør: 4 stk. knapper (15 mm) fra Wilfert’s.
Musling: Hækl (1 stgm, 1 lm, 1 stgm, 1 lm, 1 stgm, 1 lm, 1 stgm, 1 lm, 1 stgm) i samme m.



Mønster:
1. rk: Hækl (1 fm, 3 lm, 1 fm) i 3. lm fra nålen, * hækl 2 lm, spring 5 lm over, 1 musling i næste m, 2 lm, spring 5 lm over, hækl (1 fm, 3 lm, 1 fm) i den næste m *. Gentag fra * til *, vend.
2. rk: 4 lm og 1 stgm i den første 3-lm-bue, 2 lm, * (1 fm, 3 lm, 1 fm) om hver lm imellem stgm i muslingen (= 4 gange), 2 lm, (1 stgm, 1 lm, 1 stgm) i 3-lm-buen, 2 lm *. Gentag fra * til * rk hen, men slut før de sidste 2 lm, vend.
3. rk: 1 lm, * (1 fm, 3 lm, 1 fm) i lm imellem de 2 stgm, 3 lm, 1 fm i den 2. af de 4 3-lm-buer, 3 lm, 1 fm i den 3. af de 4 3-lm-buer, 3 lm *. Gentag fra * til *, og slut med (1 fm, 3 lm, 1 fm) i den øverste af de 4 lm, vend.
4. rk: 4 lm og 1 stgm i den første 3-lm-bue,* hækl 2 lm, 1 musling i lm-buen i midten af muslingen på forrige rk, 2 lm, (1 stgm, 1 lm, 1 stgm) om næste lm-bue *. Gentag fra * til *, vend.
5. rk: 1 lm, (1 fm, 3 lm, 1 fm) om lm imellem de 2 stgm,* 2 lm, (1 fm, 3 lm, 1 fm) om hver lm imellem stgm i muslingen (= 4 gange), 2 lm, (1 fm, 3 lm, 1 fm) om lm imellem de 2 stgm *. Gentag fra * til *, men hækl de sidste (1 fm, 3 lm, 1 fm) i 4. vende-lm, vend.
6. rk: 4 lm og 1 stgm i 3-lm-buen, * 3 lm, 1 fm i den 2. af de 4 3-lm-buer, 3 lm, 1 fm i den 3. af de 4 3-lm-buer, 3 lm, (1 stgm, 1 lm, 1 stgm) i næste 3-lm-bue *. Gentag fra * til *, vend.
7. rk: 1 lm, * (1 fm, 3 lm, 1 fm) i lm imellem de 2 stgm, hækl 2 lm, 1 musling i lm-buen i midten af muslingen på forrige rk, 2 lm *. Gentag fra * til * rk hen, og slut med (1 fm, 3 lm, 1 fm) i 4. vende-lm, vend.
8. rk: 4 lm og 1 stgm i 3-lm-buen, * 2 lm, (1 fm, 3 lm, 1 fm) om hver lm imellem stgm i muslingen (= 4 gange), 2 lm, (1 stgm, 1 lm, 1 stgm) i 3-lm-buen *. Gentag fra * til * rk hen.
Gentag fra 3.-8. rk igennem hele arbejdet.

Ryg: Hækl 99 (123) lm, vend. Fortsæt i mønster, til arb måler 27 (29) cm, og slut med at have hæklet 3. eller 6. rk i mønsteret. Tag nu ind til ærmegab ved at hækle kædemasker over den yderste mønsterrapport i begge sider. Fortsæt i mønster over de midterste 6 (8) mønsterrapporter. Når arb måler 46 (48) cm, hækles kun over de yderste (1½) 2 mønsterrapporter i hver side (= skulder).

Forstykke:
Hækl 51 (63) lm, vend. Fortsæt i mønster, og hækl ærmegab som beskrevet for ryggen. Når arb måler 35 (37) cm (efter at have hæklet enten 3. eller 6. rk i mønsteret), hækles kædemasker over (1½) 2 mønsterrapporter i modsatte side af ærmegabet (= halsudskæring). Fortsæt lige op, til arb har samme længde som ryggen. Hækl det andet forstykke på samme måde, blot spejlvendt.

Montering:
Hækl skuldrene sammen med fm fra vrangsiden.
Kanter: Disse hækles i fm, og således at kanten hverken strammer eller flaner, men for at runde hjørnerne hækles på første rk/omg i hjørnerne i ærmegabene, i nakken samt i halsudskæringen foran, 1 fm før hjørnet, 2 stgm i hjørnet, 1 fm efter hjørnet.
Kanten langs ærmegabene: Hækl derefter 5 rk fm frem og tilbage, samtidig med at der i hjørnerne hækles en indt på hver rk. Indtagning: Stik nålen ind i fm, slå om garnet, træk igennem, stik ind i næste fm, slå om garnet, og træk tråden igennem, slå om, og træk tråden igennem m på nålen.
Sy sidesømmene sammen.

Kant langs resten af arbejdet: Hækl 5 omg fm frem og tilbage, beg midt i nakken, hækl ned langs halsudskæringen, langs forkanten, forneden af arbejdet, langs den anden forkant, langs halsudskæringen, og slut af midtbag i nakken, vend. Husk indt i hjørnerne i halsudskæringen og i nakken, samtidig med at der tages ud ved at der hækles 2 fm i samme m på hver omg i forstykkernes hjørner. Bemærk: På 4. omg fm hækles knaphuller i kanten på højre forstykke således: Hækl 8 (10) cm fm, * 2 lm, spring 3 fm over, 14 fm *, gentag fra * til *, til der er hæklet i alt 4 knaphuller.
Hæft ender, og sy fm-kanten sammen i nakken. Sy knapperne i, så de passer ud for knaphullerne.

Hendes Verden nr. 29/2010