Sy selv: Lysedug med hjerter fra Hjemmet
Foto: Thomas Hergaard og Fotograferne Søndergård
Hjemmet

Sy selv: Lysedug med hjerter fra Hjemmet

Sy selv: Lysedug med hjerter

Lysedugen med hjerter pynter på sofabordet, og måler kun 50*50, så den er overkommelig at sy.

Af Maud Sandqvist 08.nov.2014 Håndarbejde

Mål:

50 x 50 cm

 

Materialer:

Forskellige hvide og beige stoffer, gerne med lidt guld. Til hjerterne forskellige røde stoffer. Til ramme og monteringsstrimmel bruges 35 x 50 cm rødt. Desuden 55 x 55 cm tynd pladevat til fyld og 55 x 55 cm stof til bagstykke. Patchworkkarton. Til hver hjerteblok klippes 49 kvadrater på 3 x 3 cm i patchworkkarton. De fire kvadrater deles diagonalt til 8 trekanter.

 

Vejledning:

Læg skabelonerne på de forskellige stoffer og klip ud med 7-8 mm sømrum. Ri stofferne på skabelonerne og sy blokkene sammen, se tegningen. Til rammen skæres 2 strimler på 4,5 x 44 cm og 2 på 4,5 x 50 cm. Monteringsstrimlen måler 3,5 x dugens omkreds. Sy de to korte strimler på dugens to modsatte sider, derefter de to resterende. Fjern ritråd og pap. Pres arbejdet.

 

Montering:

Klip bagstykke og pladevat en anelse større end forstykket. Læg for- og bagstykke vrang mod vrang med pladevat imellem. Ri de tre lag sammen. Quilt rundt om hjerterne og i den lyse yderkant. Klip kanterne rene (klip overflødigt bagstykke og pladevat af). Læg monteringsstrimlen ret mod ret på dugen og sy gennem alle tre lag. Fold sømrummet ind, buk det om mod vrangen og sy det fast i hånden med små sting.

Opskriften er fra Hjemmet nr. 48, 2006

dupa

Henter...