SPONSORERET indhold

Broder selv: Påskeserviet og grydelapper

Det er ikke kun lam og kyllinger, der er populære til påske. Også påskeharen bliver brugt mange steder.

Af: Permin Foto: Jacqueline Fluri
04. mar. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

Broderet serviet til påske

Materialer: 1 stykke aida på ca. 25 x 25 cm med 5,5 trådbundter pr. cm, 8 x 110 cm gulternet stof til flæse samt DMC 117 broderigarn ifølge diagram.
Materialerne er fra O. Oehlenschlägers Eftf., tlf. 70 20 36 70.

Vejledning: Find midten af aidastoffet og diagrammet, begynd her eller tæl ud herfra. Broder korssting med 2 deltråde i nålen, og stikkesting med 1 deltråd i nålen. Pres det færdige arbejde fra vrangsiden med et fugtigt klæde over. Klip kanterne rene ind til 2,5 cm fra broderiets kant hele vejen rundt. Fold flæsens ene langside 10,5 + 0,5 cm om til vrangsiden, og sy fast med en stikning. Sy flæsestykket sammen til en ring, ret mod ret. Sy en rynketråd i langs trevlekanten på flæsen, rynk sammen, så den passer til broderistykkets omkreds. Sy flæsen på langs kanten hele vejen rundt, ret mod ret.

Broderede grydelapper til påske

Materialer: 2 stykker aida på ca. 25 x 30 cm med 5,5 trådbundter pr. cm, gulternet stof til foer og skråbånd, mellemfoer og DMC 117 broderigarn ifølge diagram.

Materialerne er fra O. Oehlenschlägers Eftf., tlf. 70 20 36 70.

Vejledning: Find midten af aidastoffet og diagrammet, begynd her eller tæl ud herfra. Broder korssting med 2 deltråde i nålen, og stikkesting med 1 deltråd i nålen. Pres det færdige arbejde fra vrangsiden med et fugtigt klæde over. Klip kanterne rene ind til 2,5 cm fra broderiets kant hele vejen rundt. Klip mellemfoer og bagstykke i samme størrelse. Klip ca. 90 cm skråbånd. Hæft broderistykket sammen med bagstykket, vrang mod vrang medmellemforet imellem. Sy skråbånd på hele vejen rundt langs kanten, husk at sy 1 lille strop i foroven. Broder, og sy den anden grydelap på samme måde.

Se diagrammet til serviet og grydelapper her

 

Hendes Verden uge 10/2006 

LÆS OGSÅ: Dejlige broderier til påskebordet

LÆS OGSÅ: Sød løber med påskeæg