Pude med broderet engel fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Pude med broderet engel

Engle behøver ikke at være nogle tredimensionelle væsener, der flyver rundt i dit julehjem, det kan også være det yndigste motiv på en broderet pude.

Af: Lis Paludan Foto: Jacqueline Fluri
18. nov. 2013 | Håndarbejde | Hendes Verden

**
PUDE MED ENGEL
Mål:
Broderi: 16 x 17 cm, pude: 30 x 30 cm.
Materialer: 20 x 22 cm stramaj med 48 huller pr. 10 cm • 70 x 32 cm hvid thaisilke • 25 cm hvid lynlås • Monteringspude • Sølvperler • 1 m sølvbånd, 4-5 mm bredt • Broderigarn i alle broderiets farver.

Vejledning: Broder korssting efter diagrammet med 3 deltråde i nålen, øjnene broderes med hel tråd. Sy med stikkesting og 2 deltråde i nålen en mund samt rundt om ansigt, hænder og fødder med brun nr. 434. Sy rundt om håret med orange nr. 3340, om alle hvide dele med mørk grå nr. 414 og om rosen med violet nr. 718. Pres forsigtigt arb fra vrangen, og sy nu perlerne på med hvid sytråd således: Stik op i venstre hul som til et korssting, træk en perle på tråden, og stik ned i højre øverste hjørne.

Montering:
Klip broderiets sømrum ned til 1 cm. Klip alle dele i thaisilke med 1 cm’s sømrum: Til forside klippes 2 sidebaner på 6,8 x 16 cm og 2 vandrette baner på 30 x 7 cm. Til bagsiden klippes 2 dele på 30 x 15 cm. Læg sidebanerne ret mod ret med broderiet og stik, pres sømrummet, og gør det samme med de vandrette baner. Sy det smalle sølvbånd på langs sømmene. Læg bagsidedelene ret mod ret, stik de yderste cm i begge sider, og sy derefter lynlås i. Åbn lynlåsen, og læg pudens for- og bagside sammen ret mod ret, og stik hele vejen rundt. Vend retten ud, og kom puden i.

Hent diagrammet til puden her

Hendes Verden nr. 47/2010