Skøn hestetømme-blomst på hårbøjle fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Skøn hestetømme-blomst på hårbøjle

Små ting som smykker og hårpynt er hurtige at lave, så lad børnene producere rigeligt, så der også er gaver til venner og familie.

Af:: Lone Oldrup Foto: Jacqueline Fluri
15. okt. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

*

Hestetømme-blomst på hårbøjle

Mål: ca. 4 cm i diameter.

Garn: Almina 8/4, 1 ngl gul (fv 5530) fra Villy Jensen.

Kvalitet: 100 % merc. bomuld. 50 g = ca. 169 meter.

Strikkelise: En almindelig eller en automatisk strikkelise fra prym med 4 nåle, forhandles af Villy Jensen.

Tilbehør: 1 sort perle, ca. 10 mm i diameter samt 1 sort hårbøjle. Slå op som beskrevet i brugsanvisningen til strikkelisen, og strik 1 snor på ca. 27 cm. Bryd garnet, men lad en lidt lang ende hænge. Luk af ved at trække den lange ende igennem de 4 masker, og stram til.

Hestetømmer blomst på haarbøjle.

Montering: den strikkede snor ris sammen til en blomst således: Med den lange ende sys op og ned igennem den strikkede snor, med et mellemrum på skiftevis 4 cm og 0,5 cm, slut med at stikke op samme sted, hvor der blev begyndt. træk garnet til, og der opstår en blomst med 6 blade. sy et par omgange rundt om det runde hul i midten af blomsten, hullet skal have en størrelse, så perlen kan dække det. sy den sorte perle fast i midten af blomsten, og sy blomsten fast på hårbøjlen.

*

Smiley-broche

Mål: ca. 5,5 cm i diameter.
Garn: almina 8/4, 1 ngl gul (fv 5530) fra Villy Jensen.
Kvalitet: 100 % merc. bomuld. 50 g = ca. 169 meter.
Strikkelise: en almindelig eller en automatisk strikkelise fra prym med 4 nåle, forhandles af Villy Jensen.
Hæklenål: nr. 2½.
Tilbehør: 2 sorte perler, 10 mm i diameter, en brochenål, gul sytråd, tekstillim samt en lille rest stof på ca. 5 cm. i diameter. Slå op som beskrevet i brugsanvisningen til strikkelisen, og strik 1 snor på ca. 65 cm. Bryd garnet, men lad en lidt lang ende hænge. Luk af ved at trække den lange ende igennem de 4 masker, og stram til.

Montering: Vikl snoren rundt og rundt, så der dannes en cirkel på ca. 5,5 cm. sæt en nål i, der hvor snoren ender. Med sytråd sys frem og tilbage igennem den flade cirkel for at samle snorene til en helhed, inden cirklen limes på stof.

Mund: hækl 10 luftmasker, vend. hækl 1 kædemaske i hver luftmaske. Hæft ender, og sy munden fast på smiley’en. Sy de 2 perler på som øjne. Klip en cirkel i stof på ca. 5 cm i diameter, og lim den fast bag på smiley’en. Sy brochenålen fast på bagsiden.

Hendes Verden nr. 42/2009

Anbefalet til dig