Skøn retro: Laksefarvet bluse med knapper fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Skøn retro: Laksefarvet bluse med knapper

Så er der nyt fra arkivet: Flot bluse med sjov lukning.

Af:: Anita Garn og Strik
02. nov. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

** Laksefarvet bluse med knapper

Str.: S (M) L. Brystvidde: 98 (106) 113 cm. Hel længde: 54 (58) 61 cm.
Garn: 600 (600) 700 g Viva fra Inter-Laines, telefon 42 27 62 48
Kvalitet: 50% bomuld og 50% modal, 100 g = 210 meter.
Pinde: Jumperpinde nr. 3 og 4.
Strikkefasthed: 20 m og 24 p = 10x10 cm.
Tilbehør: 6 knapper.
Ternmønster: * 5 r, 5 vr *. Strik r over r, og vr over vr, i alt 6 pinde. * 5 vr, 5 r *. Strik vr over vr, og r over r, i alt 6 pinde. Gentag disse 12 pinde.
Stribemønster: Strik 5 p glatstrik 6. p (vr-siden): alle masker ret. Gentag disse 6 pinde.
 

Ryg: Slå 72 (80) 88 m op med p 3 og strik 8 (9) 9 cm rib 1 r, 1 vr. Tag på sidste p ud til 95 (105) 115 m. Skift til p 4 og ternmønster. Strik lige op til der efter ribborten er strikket 9 (10) 12 rk tern. Luk til ærmegab i begge sider for: 12 (15) 20 m. Strik lige op til ærmegabet måler 8 (9) 10 tern. Luk til hals for de midterste 23 (23) 23 m, og strik hver side færdig for sig. Luk i halssiden for 1 m. Når ærmegabet måler 9 (10) 11 tern lukkes lige af.
 

Forstykke: Slå op og strik som til ryggen. Efter udtagning til 95 (105) 115 m, strikkes fra retsiden i glatstrik 20 (25) 30 m. Sæt disse m på en nål til underfald. Strik herefter over de resterende masker i ternmønster således: 10 r, (de første 5 r strikkes ret hele arb igennem til forkant), 5 vr, 5 r, o.s.v. Efter 3 rk tern strikkes det første knaphul fra retsiden således: 4 r, luk de næste 2 m, strik pinden færdig. På næste p slås 2 nye masker op over de aflukkede. Strik herefter 3 rk tern og gentag knaphullet. Strik derefter fra arb retside: ret over de første 20 m og strik pinden færdig i ternmønster. Strik ret over de samme 20 m til der er strikket 5 pinde. Luk så de første 15 retmasker, og fortsæt med 5 r og pinden færdig med ternmønster. SAMTIDIG med aflukningen af de 15 m strikkes på str. S og L, 1 knaphul på samme måde som før. På str. M strikkes 1 rk tern før knaphul og derefter for alle str. strikkes knaphuller efter 3 rk tern. Luk til ærmegab som på ryg-gen. Når ærmegabet måler 14 (16) 18 cm lukkes til hals fra retsiden på hver 2. p for: 15 m, 4 m, 3 m, 2 m, 1 m. Strik derefter lige op til ærmegabet måler 9 (10) 11 tern. Luk lige af.


Venstre forstykke (underfald): Sæt de 20 (25) 30 m fra nålen på p 4. Strik så masker op fra ribkanten og bag overfaldet til der i alt er 50 (55) 60 m på pinden. Strik de 5 inderste m ret til forkant. Strik derefter stribemønster. Luk til ærmegab som på ryggen. Luk til hals når arb måler 14 (16) 18 cm på hver 2. p for 5, 4, 3, 2 og 1 m. Strik lige op til ærmegabet måler som ryggen og luk af.

Ærme: Slå 38 (40) 42 m op med p 3 og strik 6 (7) 7 cm rib 1 r, 1 vr. Tag på sidste p ud til 56 (60) 66 m. Skift til p 4 og ternmønster. Begynd 1. p med 3 vr, 5 r, 5 vr osv. (5 vr, 5 r osv.) 3 vr, 5 r, 5 vr osv. Tag derefter 1 m ud i begge sider på hver 4 p til der er 90 (100) 110 m på pinden. Fortsæt lige op til arb måler 49 (51) 53 cm eller den ønskede længde, luk lige af.

Montering: Sy skulderen sammen. Sy ærmet fast. Sy ærme- og sidesømme.


Halskant: Strik fra arb retside med p 4 ca 94 (100) 104 m op i hele halskanten. Strik herefter 6 pinde ret. HUSK at strikke 1 knaphul efter 2. pind. Luk jævnt af i ret fra vr-siden. Sy 6 knapper i blusen. Vask: Blusen kan maskinvaskes max. 30°. Evt. let centrifugering.

Denne flotte bluse er strikket af Susanne Else Gregersen.

Hendes Verden nr. 20/1989

► SE OGSÅ: Strik selv: Flot gul retroundertrøje 

► SE OGSÅ: Skøn retro: Sovefyren 'Frederik'

► SE OGSÅ: Skøn retro: Hæklet andefamilie