Nem strik-slipover med smukt mønster fra HendesVerden
Foto: Claudi Thyrrestrup

Nem strik-slipover med smukt mønster fra HendesVerden

Nem strik-slipover med smukt mønster

Del på

Strik en slipover i strømpegarner. Med de moderne garner opnår du let et smukt resultat uden den store indsats.

Af hmmasv 10.jun.2009 Håndarbejde

**
Str.: S (M) L.
Overvidde: 81 (88) 96 cm.
Hel længde: 43 (44) 46 cm.
Garn: Mayflower strømpegarn med Aloe vera, 4 (4) 4 ngl (fv 09) fra Mayflower.
Kvalitet: 75 % superwash uld/25 % nylon. 50 g = ca. 210 meter.
Bemærk: Hvis ikke striberne skal passe, er der nok i 3 ngl garn til de 2 mindste størrelser.
Pinde: Nr. 3 + rundp nr. 3 (40 cm).
Hæklenål: Nr. 3.
Strikkefasthed: 30 m i glat på p nr. 3 = 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Kantmasker: Første og sidste m på hver p strikkes r.
Bemærk: Slipoveren strikkes i 4 stykker for at opnå en stribe bredde på ca. 1 cm.


Ryg:
Slå 61 (67) 72 m op på p nr. 3 og strik 5 p ret. Fortsæt herefter i glat, til arb måler 24 (24) 25 cm. Luk af til ærmegab på hver 2. p, for 4, 3, 3, 2, 2 m og derefter på hver 4. p for 2 x 1 m. Fortsæt lige op, til ærmegabet måler 17 (18) 19 cm. Luk herefter 23 (29) 34 m af til nakken (modsat ærmegabet). Luk yderligere 1 m af imod halsudskæringen, og luk samtidig af til skulder i den modsatte side for 3 x 7 m. Strik et rygstykke magen til, blot spejlvendt.

Forstykker: Strik som på ryggen, men når der tages ind til ærmegab, påbegyndes også indt til V-udskæringen således: Strik fra retsiden, til der er 3 m tilbage, strik 2 m r sm og herefter 1 r. Dette gøres på hver 2. p, til der kun er de 21 skulder-m tilbage. Luk af til skulder som på rygstykkerne. Strik et forstykke magen til, blot spejlvendt, og indt foretages på dette forstykke således: I beg af retpindene strikkes 1 r, 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, strik resten af pinden ret.

Montering: Damp arb let fra vr-siden, sy skuldersømmene sammen.

Kant i ærmegab:
Saml fra retsiden m op rundt i ærmegabet på rundp nr. 3, spring ca. hver 5. m/p over. Strik 5 p ret frem og tilbage på rundp, luk herefter af i ret fra retsiden. Strik kanten i det andet ærmegab på samme måde.

Kant i V-udskæringen: Saml som i ærmegabene m op på rundp, og spring ca. hver 5. m/p over. Der strikkes rundt på rundp, 1 p vrang, 1 p ret, 1 p vrang, 1 p ret, 1 p vrang, samtidig med at der på de 2 retpinde strikkes 2 m sm før og efter midter-m i V-udskæringen. Luk m af i ret fra retsiden.
Med hæklenål nr. 3 hækles de 4 sømme sammen (= søm midtfor og -bag + sidesømmene) således: Læg stykkerne sammen vrang mod vrang, sæt evt. et par knappenåle i, og hækl dem sammen med fastmasker, som hækles i gennem begge lag, hækl ca. 2 fastmasker i hver stribe. Hæft ender.

Opskriften er fra Hendes Verden nr. 52, 2008

Del på
Kommentarer (0)

Henter...