Små strikkede nisser fra HendesVerden
Foto: Jacqueline Fluri

Små strikkede nisser fra HendesVerden

Små strikkede nisser

Del på

Små traditionelle strikkede nisser.

Af Marianne Aggebo 18.nov.2015 Håndarbejde

Små strikkede nisser

Mål: Højde ca. 17 cm.
Materialer: Rester af strømpegarn i rød, brun, grå og beige • Bamsefyld.
Pinde: Nr. 3.
Strikkefasthed: 26 m retstrik på p nr. 3 = 10 cm.

Nissedrengens rygside: Slå 8 m op med rød til det ene ben, og strik 6 p r. Strik derefter skiftevis 2 p grå og 2 p rød, til der er strikket 20 p i alt. Bryd garnet, og strik det andet ben tilsvaren-de. Strik nu m fra det ene ben, slå 1 m op, strik m fra det andet ben = 17 m på p. Fortsæt i striber med grå og rød, til der er 12 p over de 17 m. Fortsæt med rød, og slå 9 nye m op i begge sider til arme = 35 m. Strik 12 p over de 35 m. Luk derefter af for 13 m i begge sider. Strik 1 p over de resterende 9 m med rød, og skift derefter til beige. Strik 3 p glat, og tag på 3. p 1 m ud i begge sider = 11m. Skift til brun, og strik 6 p r. Skift til rød, og fortsæt i retstrik, tag 1 m ind i begge sider på 9., 15., 21. og 24. p, strik 1 p, og slut med 3 r sm.

Forside: Strikkes som rygsiden, men med 7 p glat beige til ansigt og 2 p brun til hår.

Nissepige: Strikkes som drengen, men uden grå striber. Nederdel: Slå 42 m op med rød, og strik 4 p r. Herefter skiftevis 2 p grå og 2 p rød til ønsket længde, slut med 3 p rød, og tag på 3. p 6 m ind jævnt fordelt på p. Luk af.

Fletninger: Slå 15 m op med brun, og luk af på næste p.

Montering: Sy nisserne sammen fra vrangen, men lad en åbning stå til fyldning. Vend retten ud, fyld og sy sammen. Sy pigens fletninger på. Sy mund af flækket rød tråd og brune øjne med knudesting. Lav små kvaster, ca. 3 cm i diam, og sy dem i huernes toppe.

Hendes Verden nr. 40/2010

► SE OGSÅ: Strik: Julens nemmeste nisser

► SE OGSÅ: Julehobby: Søde sækkenisser

► SE OGSÅ: Julehobby: Klip glade papirnisser

Del på
Kommentarer (0)

Henter...