Smart cape med sømandsbobler fra Hendes Verden
Foto: Jacqueline Fluri | Sømandsboblerne er smarte igen!
Hendes Verden

Smart cape med sømandsbobler fra Hendes Verden

Smart cape med sømandsbobler

Del på

Denne smarte cape med sømandsbobler kan strikkes på en weekend.

Af Permin 02.feb.2016 Håndarbejde

**


Cape med sømandsbobler

Str.: S/M (L/XL).
Overvidde: Ca. 108 (122) cm – målt ved den øverste bort.
Hel længde: Ca. 40 (42) cm.
Garn: Madonna, 5 (6) ngl lysegrå (fv nr. 15) fra Permin.
Kvalitet: 50 % uld/25 % alpaka/25 % mohair. 50 g = 115 meter.
Pinde: Strømpep nr. 4 samt rundp nr. 4½ (60 og 80 cm).
Strikkefasthed: 20 m og 26 p i glatstrik på p nr. 4½ = 10 x 10 cm.
Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.

Sømandsboblemønster: (M-antal delbart med 4 + 3 m) 1 sømandsboble strikkes således: Tæl 5 p ned fra m på venstre p, og stik højre p ind i denne m, strik den ret, og lad m på venstre p glide af (så de mellemliggende m/p trævler op). 1.-5. omg: glatstrik. 6. omg: *3 r, 1 sømandsboble*, gent fra *til* omg rundt. 7.-11. omg: glatstrik. 12. omg: 1 r, *1 sømandsboble, 3 r*, gent fra *til* omg rundt. Disse 12 omg giver 2 rk bobler i højden, der er forskudt over hinanden.

► SE OGSÅ:  Strik selv: Trøje med boblemønster

Slå 286 (322) m op på p nr. 4½. Strik 2,5 cm rib (1 r, 1 vr), idet der på sidste omg tages 1 m ud (se Udtagning = 287 (323) m på p). Strik herefter 2 omg glatstrik. Strik nu 12 omg mønster i sømandsbobler (se Sømandsboblemønster). Strik herefter 6 (7) cm glatstrik. På næste omg strikkes *2 r sm, 4 r*, gent fra *til*, og slut af med 5 r (= 240 (270) m på p). Fortsæt i glatstrik, til arb måler 20 (22) cm. På næste omg strikkes *2 r sm, 7 (8) r*, gent fra *til* i alt 25 (27) gange, og slut af med 15 (0) r (= 215 (243) m på p). Herefter strikkes 12 omg mønster i sømandsbobler. På næste omg strikkes *2 r sm, 7 r*, gent fra *til* i alt 23 (27) gange, og slut af med 8 (0) r (= 192 (216) m på p). Strik 3 cm glatstrik. På næste omg strikkes *2 r sm, 4 r*, gent fra *til* i alt 32 (36) gange = 160 (180) m på p). Strik 3 cm glatstrik. På næste omg strikkes *2 r sm, 3 r*, gent fra *til* i alt 32 (36) gange (= 128 (144) m på p). Strik 3 cm glatstrik. På næste omg strikkes *2 r sm, 2 r*, gent fra *til* i alt 32 (36) gange (= 96 (108) m på p). Slut af med at strikke 18 cm rib (1 r, 1 vr) på strømpep nr. 4. Luk løst af. Hæft ender. Gør arb vådt, tryk vandet godt af, og lad arb tørre liggende fladt på et håndklæde.

Sømandsboblerne er smarte igen!

Hendes Verden nr. 5/2014


Del på
Kommentarer (0)

Henter...